Kunne du tænke dig at bruge en dag på at løsne en myose og derefter afhjælpe tunge skuldre på socialt udsatte mennesker?

Landsforeningen af Væresteder afholder for 12. år i træk Ferie Camp. I år afholdes Ferie Camp i Langvang i Randers i uge 28 - fra den 8. juli til den 14. juli.

Ferie Camp er en særlig ferie for 2000 socialt udsatte mennesker, hvor der er mulighed for afslapning i ”hængekøjen” med et magasin, men hvor der også er et hav af aktiviteter, både kreative og sportslige samt en udflugt til Djurs Sommerland.

Socialt udsatte mennesker, som kommer på et værested, er ofte på kontanthjælp eller førtidspension, og har sociale problemer, et misbrug, hjemløshed, psykiatriske diagnoser/problemer, helbredsproblemer, mv.

Vi afholder Ferie Camp, så socialt udsatte mennesker også får muligheden for at afholde ferie. Ferie er et pusterum fra hverdagen og noget, vi alle har brug for. Vores oplevelse er at ferie giver nye perspektiver på hverdagen og dermed lyst til små og store forandringer

Vi vil gerne tilbyde feriedeltagerne massage onsdag den 10. juli fra kl. 10-16. 

måske du har lyst til at give en hånd til dette formål?

Så send os en ansøgning via "Kontakt Organisation".




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Forår/sommer/efterårslejr, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Event Sociale events 08.07.24 - 14.07.24
  • Organisation: Landsforeningen af VæreSteder

Info om organisationen:

Landsforeningen af VæreSteder
  • Opdateret den: 22.05.24
  • Udløb: 28.06.24
Andre jobs fra organisationen: