Besøgsvenner

I Røde Kors Gentofte har vi ca. 24 besøgsvenner, der hver eller hver anden uge besøger et medmenneske, der har brug for nogen at tale med. Vi mødes og drikker en kop kaffe, går en tur eller noget tredje, som vi har lyst til at dele sammen.

Da vores tidligere aktivitetsleder af besøgstjenesten stopper, søger vi en ny leder, som har lyst til at drive besøgstjenesten videre, så vi stadig kan hjælpe dem, der føler sig ensomme.

Om rollen

Som aktivitetsleder skal du primært tage dig af de henvendelser, vi får fra såvel frivillige som fra mennesker, der gerne vil have en besøgsven. Det er vigtigt, at du kan matche en besøgsven og besøgsmodtager, og følge op på om det går godt i relationen.

Derudover vil dine opgaver være at:

  • Foretage indledende samtaler både med mennesker, der gerne vil have besøg og nye frivillige
  • Varetage samarbejdet med plejecentre og frivilligcentret
  • Udbrede kendskabet til og synliggøre besøgstjenesten f.eks. ved at uddele foldere, ophænge plakater og lignende.

Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende og tager godt imod de mennesker, der kontakter besøgstjenesten
  • Har lyst til at bruge ca. 3-5 timer om ugen (primært i dagtimerne)
  • Er god til at organisere og har en god situationsfornemmelse

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et meningsfuldt frivilligjob, der gør en tydelig forskel for de mennesker, som du hjælper
  • At blive en del af et netværk med andre aktivitetsledere i området
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser og temadage

Vi klæder dig naturligvis på med kurser og sparring, og du bliver en del af Røde Kors’ lokale og landsdækkende kamp mod ensomhed.

Er det noget for dig, så send en mail, så vi kan tale om det. Du finder mailen ved at trykke på knappen " Kontakt Organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 16.04.24
  • Udløb: 14.07.24
Andre jobs fra organisationen: