Vi tør godt love, at du ikke kommer til at kede dig - for der sker altid noget sjovt, skørt, spændende eller helt fantastisk hver dag i Røde Kors. Vil du hjælpe os med at fortælle om det til resten af befolkningen?
Vi vil så gerne fortælle alle de gode historier fra vores lokale Røde Kors afdelinger. Både de opløftende historier, som når vi uddeler julehjælp og hjælper trængte familier, de svære historier om mennesker i nød og bestemt også de sjove og skøre historier fra vores fantastiske fællesskab som Røde Kors frivillige.
De fleste i Danmark kender Røde Kors for det hjælpearbejde vi laver i udlandet – og måske for vores førstehjælpsaktiviteter og butikker i Danmark. Men kendskabet til hele omfanget af Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark, for muligheden for at få støtte af Røde Kors og for at være en del af den brede vifte af sociale opgaver, som Røde Kors løfter, samt at Røde Kors’ altid er lige om hjørnet, er det færre der kender til.
Vi har brug for at øge kendskabet til vores brede, nationale indsats for udsatte danskere, så vi kan hjælpe endnu flere danskere og rekruttere endnu flere, der kan hjælpe. Samtidig skal vi gøre opmærksom på vores hjælpearbejde i udlandet, når katastrofen opstår. Og det har vi brug for dig til!
Vi kunne rigtig godt tænke os, at du:
Du kan fx arbejde med:
Du behøver ikke være uddannet i kommunikation eller journalistik for at blive kommunikationsfrivillig, men du skal gerne have lyst og interesse for sociale medier, pressearbejde og lignende kommunikationsarbejde. Røde Kors’ landskontor hjælper med at klæde dig på til opgaven i det omfang du har brug for – og i det omfang den afdeling, som du bliver tilknyttet, har brug for.
Det får du ud af det:
Vi kan ikke tilbyde dig løn - til gengæld byder vi på gode oplevelser, et fagligt fællesskab og en stærk feedbackkultur, så du kan udvikle dig som kommunikatør.
Røde Kors arbejder for at hjælpe verdens mest udsatte mennesker – både i udlandet og i Danmark. Vi er altid til stede og kan træde til der, hvor der er brug for hjælp. Dette er Røde Kors’ kernevision. I Danmark har Røde Kors 204 afdelinger fordelt i hele landet og 34.000 frivillige, der arbejder for Danmarks udsatte. Derfor er der altid en Røde Kors frivillig tæt på alle danskere, og hjælpen er altid lige om hjørnet.
Har du brug for vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at møde dig 😊
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.