Vil du… 

Vil du indgå i et spændende fællesskab og samtidig gøre en stor forskel i dit lokalsamfund for mennesker i svære livssituationer og bidrage til at mindske madspild?

Som frivillig i FødevareBanken gør du en forskel fra første dag. Vi leder efter engagerede og passionerede mennesker, som vil hjælpe med at sikre, at fødevarebranchens overskudsmad når ud til sociale organisationer og de mennesker, der har allermest brug for det.

FødevareBanken er en frivillig forening, der modtager overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister og udleverer varerne til velgørende organisationer som Blå Kors, Røde Kors, Kirkens Korshær mv, der arbejder for mennesker i svære livsituationer – heriblandt børn, unge, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

FødevareBanken baserer sig i høj grad på frivillighed, hvilket betyder, at dedikerede ildsjæle står for at afhente, pakke og udlevere overskudsmad til dem, der har brug for den, og nu søger vi flere frivillige. 

Det kan FødevareBanken tilbyde dig

  • Du er fra allerførste dag med til at gøre noget godt for andre. En frivillig i Fødevarebanken var i 2023 i gennemsnit med til at indsamle og uddele 31,8 kg mad per frivilligtime
  • Du får adgang til et socialt netværk med de andre frivillige. Sammen hjælpes vi ad med at bringe mad ud, ligesom du bliver en del af sociale arrangementer med andre frivillige.
  • Du får en grundig oplæring i arbejdsopgaverne herunder også fødevarehygiejne, sporbarhed og brug af håndscannere.
  • Er du studerende eller jobsøgende kan vi hjælpe med at forbedre dit CV med dokumenteret praktisk erfaring indenfor fødevarekendskab - og hygiejne samt logistik og lageropgaver.

Vi forstiller os, at du

  • Er et ansvarsfuldt og positivt menneske. Som frivillig er det dig, der sikrer, at maden når ud til modtagerne. Uden dig – ingen mad.
  • Har rimelig fysik. Der er en del løft og buk i forbindelse med afhentning og levering af varer. En stor del af vores frivillige er dog seniorer, så lad dig ikke afskrække.
  • Som chauffør kan fremvise gyldigt kørekort (B) og har mod på at køre vores kassevogne. Erfaring med at køre varevogn er en fordel. Du kan også være frivillig uden kørekort, så sidder du på sædet ved siden af og hjælper med det praktiske.
  • Har gode samarbejdsevner. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker og det er vigtigt, at du trives med dette. 
  • Har flair for IT og har lyst til at anvende en håndscanner ved ind- og udscanning.
  • Kan arbejde i hverdagene. Tidligst kl. 7.45 og senest kl. 17.
  • Tager en fast vagt hver eller hver anden uge á [XXX] timers varighed. Er du studerende, deltidsansat eller andet, passer selvfølgelig dine vagter ind efter dit skema.

Er du interesseret i at høre mere? Så udfyld formularen "kontakt organisation", så inviterer vi til en samtale, hvor vi kan fortælle mere om det frivillige arbejde her hos os. 

Her kan du møde Hans, som er er frivillig hos FødevareBanken

https://blog.frivilligjob.dk/dedikeret-frivillig-med-en-mangfoldighed-af-interesser-og-en-passion-for-at-goere-en-forskel/

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Praktisk arbejde, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: FødevareBanken

Info om organisationen:

FødevareBanken
  • Opdateret den: 18.11.24
  • Udløb: 12.05.25
Andre jobs fra organisationen: