Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de er ladt alene med tanker, følelser og bekymringer. Livet kan gå i hårdknude eller synes tomt og meningsløst.

Sct. Nicolai Tjenesten taler med mennesker, der mangler én at betro sig til. Mennesker, der savner én at dele hverdagens glæder og sorger med. Mennesker, der har mistet retning i livet, fordi mørket har sænket sig eller fordi tankerne myldrer.

Nærvær, omsorg og respekt

Når man ringer til os bliver man mødt som medmenneske.

Vi skaber nærvær med et trygt og fortroligt rum, hvor vi lytter opmærksomt. Med ro og tålmodighed.

Vi giver omsorg ved lytte til dét, der fylder. Ved at rumme de store følelser og turde være i afmagten. Vi støtter, giver gå-på-mod og vi kan bede en bøn, hvis der er behov for det.

Vi møder mennesker med respekt. Der, hvor de er. Ikke som eksperter på deres liv og uden at fælde dom over tanker og handlinger. Vi lytter efter deres behov og hjælper med at navigere i livet, men stiller ingen krav om forandring.

Alle mennesker har værdi

Sct. Nicolai Tjenesten bygger på et kristent menneskesyn. I vores øjne er alle mennesker værdifulde og skabt til fællesskab. Derfor møder vi enhver med næste- kærlighed og tror på at den gode samtale kan give en følelse af lindring, håb og samhørighed. Og vi taler med mennesker igen. Og igen. Så længe der er behov for det.

Vi ønsker at bidrage til et samfund, hvor ingen står alene. Er der mørkt, vil vi tænde et lys. Farer man vild, finder vi vejen sammen. Deler man hverdagen, stort eller småt, vil vi lytte.

Altid med næstekærlighed og værdighed.

Kan du se dig selv i denne meningsfyldte opgave, så kontakt os for yderligere information via. knappen "Kontakt Organisationen".

Vi har været dér hvor ingen andre er i mere end 65 år og er Danmarks ældste telefontjeneste.

Vi er her også i morgen, gerne med dig som frivillig.

Kontakt os og hør nærmere om dit kommende frivilligjob.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Rådgivning og selvhjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kirke og religion , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Sct. Nicolai Tjenesten

Info om organisationen:

Sct. Nicolai Tjenesten
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de...
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de er ladt alene med tanker, følelser og bekymringer. Livet kan gå i hårdknude eller synes tomt og meningsløst. Sct. Nicolai Tjenesten taler med mennesker, der mangler én at betro sig til. Mennesker, der savner én at dele hverdagens glæder og sorger med. Mennesker, der har mistet retning i livet, fordi mørket har sænket sig eller fordi tankerne myldrer. Vi er Danmarks ældste telefontjeneste med mere end 300 frivillige og afdelinger otte steder i landet.  
Læs mere

  • Opdateret den: 02.12.24
  • Udløb: 04.12.24
Andre jobs fra organisationen: