Sct. Nicolai Tjenesten Fyn er et stærkt og varmt frivilligt fællesskab under Kirkens Korshær med lokale i centrum af Odense. En vagt tager 4 timer. Du har også mulighed for at tage samtalerne hjemmefra uanset hvor du er i landet.

Vi sidder ved telefonerne alle årets dage fra kl. 09.00 til kl. 02.00.

Lige nu har vi især brug for frivillige til weekend vagter og særlig nattevagter fra kl. 22.00 til. kl. 02.00

Vi håber du kan tage én til to vagter om måneden.

Hvem hjælper du?  

Hver 8. dansker oplever ensomhed. Som frivillig hos Sct. Nicolai Tjenesten deler du din tid med mennesker, der ofte ikke har andre eller ikke kan dele deres bekymringer med de nærmeste. Vi rådgiver ikke, men er et lyttende øre, der kan give luft, lindring og måske et nyt perspektiv. I 2022 besvarede vi næsten 55.000 opkald, så behovet er stort og vores 50 frivillige på Fyn oplever derfor opgaven som meget meningsfuld og givende.

Hvad tilbyder vi?

  • Stor fleksibilitet. Du kan selv booke vagter på tidspunkter, der passer ind i netop din kalender. Du kan vælge om du vil tage dine vagter i lokalet i Odense eller hjemmefra.
  • En grundig introduktion til opgaven i form af introkursus og oplæring. Derudover løbende supervision ved vores egen psykolog.
  • Tilbud om inspirerende kurser, årsmøde sammen med vores 7 lokalafdelinger fra resten af landet og sociale arrangementer.
  • En hyggelig og støttende atmosfære, hvor der også er plads til et godt grin.
  • Et meningsfuldt frivilligjob, hvor det menneskelige møde gør en stor forskel for brugerne og giver dig selv andre perspektiver på tilværelsen, nye færdigheder og et fællesskab.   

Hvad kræver opgaven af dig?  

  • Du skal have lyst til at tale i telefon med mennesker, som står i livssituationer, der kan være udfordrende.
  • Du behøver ikke have erfaring med rådgivning, men du er lyttende, rummelig og kan samtale med et andet menneske i nærvær, omsorg og respekt.
  • Vi håber du kan tage én til to vagter om måneden. En vagt tager 4 timer. Du booker selv på computer eller telefon.
  • Vi forventer at du løbende deltager i kurser og supervision, så vi sammen kan styrke vores tilgang og give den bedst mulige oplevelse for brugerne.

Om Sct. Nicolai Tjenesten

Sct. Nicolai Tjenesten er en samtaletjeneste for mennesker, der har brug for en anonym og personlig samtale. Vi har eksisteret siden 1957 og telefonen har ikke stået stille siden dengang.

Udover afdelingen på Fyn har vi lokalafdelinger i Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sønderjylland, Trekantsområdet,  Roskilde og København. I alt sidder mere end 300 frivillige klar ved telefonerne.  

”Vi er måske deres eneste livline til verden udenfor hoveddøren”

– frivillig, Sct. Nicolai Tjenesten




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kirke og religion , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Sct. Nicolai Tjenesten

Info om organisationen:

Sct. Nicolai Tjenesten
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de...
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de er ladt alene med tanker, følelser og bekymringer. Livet kan gå i hårdknude eller synes tomt og meningsløst. Sct. Nicolai Tjenesten taler med mennesker, der mangler én at betro sig til. Mennesker, der savner én at dele hverdagens glæder og sorger med. Mennesker, der har mistet retning i livet, fordi mørket har sænket sig eller fordi tankerne myldrer. Vi er Danmarks ældste telefontjeneste med mere end 300 frivillige og afdelinger otte steder i landet.  
Læs mere

  • Opdateret den: 22.06.24
  • Udløb: 06.07.24
Andre jobs fra organisationen: