Kunne du tænke dig at blive det vigtige frivillige bindeled mellem Hjerteforeningen, instruktøren for dit lokale Hjertemotionshold og deltagerne? Hjerteforeningen starter to nye Hjertemotionshold op i uge 35. Det ene i Hornsyld og det andet i Tørring, og vi mangler en tovholder hvert sted.

Kan du se dig selv tage imod nye og gamle hjertemotionister, både når vi starter et helt nyt hold op, og ved sæsonopstart? Så alle føler sig velkommende, og bliver en naturlig del af fællesskabet. Vi forestiller os, at du som minimum er tilstede ved opstart, og får italesat rammerne samt får afstemt forventninger for den ugentlige træning, men vi ser gerne, at du træner med, så ofte du kan.

Som frivillig vil du også få et tæt samarbejde med den lokale instruktør, som er uddannet fysioterapeut, og er den, der har ansvaret for at afvikle træningen. Du og instruktøren aftaler indbyrdes, hvem der gør hvad. 

Erfaringen viser, at deltagerne sætter stor pris på det sociale samvær efter træning, og at det er med til at skabe et godt sammenhold på holdet. Vi opfordrer derfor til, at du som tovholder er til stede under træningen og det sociale samvær. Vi hygger os med en kop kaffe og et stykke frugt.

Under det sociale samvær efter træningen er du med til at skabe grobund for et stærkt fællesskab og sikre en tæt forbindelse til Hjerteforeningens øvrige tilbud og aktiviteter.

På Hjerteholdet tilbydes afvekslende træning, som bliver ledet af en fysioterapeut. Formålet med træningen er at styrke hjerte og kredsløb. Vi lægger vægt på, at have det sjovt, når vi træner. Din gevinst er hjertemotion, mens du gør en forskel for andre.

Kontakt os via. knappen "Kontakt Organisation"

 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Hedensted Kommune
  • Opdateret den: 14.05.24
  • Udløb: 11.08.24
Andre jobs fra organisationen: