Vi søger friske mænd og kvinder i alle aldre, der gerne vil ofre nogle timer af deres fritid til at gå til hånde med forskellige opgaver.
Arbejdet er frivilligt og ulønnet, men vi lover, at der altid er kaffe på kanden og tid til en hyggesnak.
Logistikcenteret i Hasselager er det største af sin art i Jylland, og det er tanken, at centeret skal fungere som lager for Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Jylland og på Fyn. Så de kan komme og afhente varer; alt fra tøj, sofaer, lamper, cykler, LP’er, nips, legetøj og meget andet.
Men vi har brug for hjælp.
Vil du hjælpe med at sortere tøj eller genbrugsguld, et par timer om ugen eller hver anden uge, skal du endelig skrive til Christina via contaktformular/mail. Du skal kunne hjælpe et par timer i vores åbningstid, på hverdage mellem 9-14.
Det er altid mulig at ændre arbejdstid eller aflyse i sidste øjeblik, hvis der kommer andet i vejen. Vi er meget fleksible og taknemmlig for alt hjælp.
Hvis du kontakter os, vil du blive inviteret på en uformel og uforpligtende samtale og rundvisning, hvor vi fortæller om stedet og du kan se om det måske kunne være noget for dig.
(Vi søger også folk til afprøvning af elektronik, chauffør og stærke arme der kan hjælpe med at løfte. Man er selv med til at bestemme arbejdstid og mængde)
Adressen er: Kirkens Korshær logistikcenter Vest, Stormosevej 20, 8361 Hasselager.
Vi glæder os til at høre fra dig
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.