I mere end 10 år har frivillige netværksvenner støttet udsatte og tidligere hjemløse i København. Nu starter vi aktiviteten op i Næstved, så endnu flere kan få et godt liv i egen bolig.
At sove trygt i sin egen seng, at have gode venner, familie og netværk omkring sig. At kunne stå igennem almindelig modgang i livet, er for de fleste mennesker en selvfølgelighed. Men sådan er det ikke for alle. Og slet ikke for mennesker i hjemløshed og psykisk sårbarhed, som kæmper med komplekse problemer.
I kampen mod ensomhed og social isolation, tilbyder frivillige netværksvenner deres tid og nærvær, og bygger bro til fællesskaber og gode oplevelser. Netværksvenner matches 1:1 ud fra interesser, værdier og praktiske forhold og mødes ca. hver 14. dag for at lave aktiviteter sammen.
WeShelter søger lige nu 1-2 frivillige ledere, som vil være med til at starte tilbuddet om frivillige netværksvenner op i Næstved.
Som frivillig leder er du med til at starte aktiviteten op i en helt ny sammenhæng, og du vil være med til at støtte op om og skabe gode rammer for de mange nye frivillige netværksvenner – så de kan støtte mennesker i hjemløshed og psykisk sårbarhed i Næstved.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder som frivillig leder:
Alt sammen i tæt dialog med konsulenten fra WeShelter
Vi leder efter dig, der:
Relationer betyder alt i det frivillige arbejde, og gode relationer baseret på tillid og tryghed tager tid at opbygge. Vi ser derfor helst, at du har lyst og energi til at engagere dig som frivillige i minimum et år - og meget gerne længere.
Vi tilbyder:
Sammen med flere end 200 frivillige kolleger bliver du en del af en af Danmarks ældste organisationer, der i 130 år har skabt positive og meningsfulde fællesskaber via frivilligt socialt arbejde.
Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning via formularen ’Kontakt organisationen’. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer og ikke mindst din motivation for at være frivillig leder hos WeShelter i Næstved.
Sammen kan vi være med til at bekæmpe ensomhed i Næstved!
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.