Som fællesskabsguide vil du have samtaler med mennesker, der søger hjælp, støtte eller fællesskab. Du vil hjælpe med at identificere deres behov og finde løsninger for at forbedre deres situation. Din rolle er at bruge dine faglige kompetencer til at guide sårbare mennesker mod meningsfulde fællesskaber. 

Du bør overveje at blive frivillig fællesskabsguide, fordi: 

  • Du trives med at opbygge relationer og arbejde med mennesker. 
  • Du er opsøgende og villig til at samarbejde med lokale foreninger for at finde det rette match mellem individ og fællesskab. 
  • Du får mulighed for at arbejde med forskellige målgrupper og sociale aktører inden for det sociale område. 
  • Du kan bruge dine faglige kompetencer til at gøre en positiv forskel. 

Som fællesskabsguide skal du være åben for at tale med mange forskellige mennesker, lytte aktivt og forstå deres situation samt skabe tillid i dine interaktioner. Du skal være klar til at støtte og vejlede mennesker på den måde, der bedst passer til dem, hvilket nogle gange kan indebære at ledsage dem til sociale arrangementer eller arrangere møder med foreninger på forhånd.  

Til gengæld tilbyder vi: 

  • Konkret erfaring, som du kan inkludere på dit CV. 
  • Mulighed for sparring med erfarne jurister og socialrådgivere. 
  • Sociale og faglige arrangementer året rundt. 
  • Et varmt og støttende fællesskab. 

Vi håber, du har mulighed for at afsætte et par timer om ugen i tidsrummet 10-15 eller onsdag og torsdag mellem kl. 10 til 19. Du vil have fleksibilitet til at planlægge din tid i samråd med de personer, du guider, og dine kolleger. 

Er du nysgerrig? Kontakt os nederst på siden. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Hvem er vi? 

Frivilligcenter SR-Bistand er en lille NGO beliggende på Nørrebro i København.  

Vi tilbyder gratis, landsdækkende social-juridisk rådgivning samt gælds- og økonomirådgivning til mennesker i sårbare positioner, og derudover har vi et bisidderprojekt. I Følgeskab til fællesskab bygger vi bro mellem mennesker og sociale tilbud, foreninger og fællesskaber. Vi fungerer desuden som frivilligcenter for Nørrebro og Nordvest, hvor vi yder gratis hjælp til foreninger og gør det nemmere at være forening eller frivillig. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter SR-Bistand

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, p...
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, professionel rådgivning til både borgere og frivillige foreninger. Frivilligcenter SR-Bistands vision er at bidrage til et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle kan blive en del af lokale fællesskaber som aktive medborgere, og hvor alle får den hjælp, de behøver. Vores aktivteter består i rådgivning gennem vores gratis retshjælp og gældsrådgivning. Derudover yder vi gratis konsulentbistand til frivillige foreninger. 
Læs mere

  • Opdateret den: 21.06.24
  • Udløb: 18.09.24
Andre jobs fra organisationen: