Som GLAD frivilligkoordinator siger du ’ja’ til at være koordinator for de frivillige i vores klubber i Aarhus. Du har derfor til opgave at have en organiserende og koordinerende rolle, hvor du støtter op om frivilliggruppen.

 

Klubberne:

Klub Glad holder åbent tirsdag i ulige uger fra kl. 17-20 i lokaler hos UngK i Nørre Allé 23K, Aarhus.

KulturKlubben tager sammen ud og oplever kulturen i Aarhus tirsdag i lige uger fra kl. 16.30-19.30. Vi mødes altid ude foran UngK på Nørre Allé 23K og går samlet til aktiviteten.

Sæsonopstart i slutningen af januar.

 

Hvad forventer vi af dig som frivillig? 

  • At du er stabilt deltagende og som udgangspunkt kan deltage i klubaftnerne hver uge.
  • At du er med minimum to sæsoner, som strækker sig fra januar til juni og igen fra september til december.
  • At du kan deltage i statusmøder ved sæsonopstart og -afslutning.
  • At du er pålidelig og engageret i at skabe et positivt og rummeligt fællesskab for de frivillige.
  • At du lærer alle i fællesskabet at kende og mødes med frivilliggruppen.
  • At du er over 18 år og har en vis modenhed til at indgå i fællesskabet med målgruppen og påtage dig rollen som frivilligkoordinator.

Som frivilligkoordinator skal du:

  • have den ledende rolle, samle trådene i klubberne, og være en social samler for de frivillige
  • stå for frivilligopstartsmøde, hvor du skaber overblikket og koordineringen af de frivillige; ansvar for og overblik over dækning på frivillige de enkelte klubaftner.
  • have overblikket over klubprogrammet og aktiviteterne på den enkelte klubaften.
  • have kontakten til de frivillige og støtte dem i at påtage sig de opgaver, som de hver især har.
  • stå for de frivilliges sociale arrangementer, såsom sæsonopstart, juleafslutning og frivillighygge.
  • sørge for god opstart af nye frivillige i klubberne.
  • være i tæt kontakt med medarbejderne i Fællesskabet Glad og fungere som bindeled mellem medarbejderne og de frivillige.

Hvad får du, som frivillig hos os?

  • Et givende og meningsfuldt fællesskab
  • Kompetencer og udtalelser til dit CV
  • Netværk via Fællesskabet Glad og vores klubber i Aarhus
  • Gratis aftensmad og masser af gode stunder ved deltagelse i klubaftnerne.
  • Erfaring med at være koordinator mellem flere frivillige og have overblikket over en frivilliggruppe og klubaftner.

 

Hvad er Fællesskabet Glad?

Fællesskabet Glad er et frivilligdrevet fællesskab i aften-, weekend- og ferieperioder for unge og voksne med et udviklingshandicap. I Fællesskabet Glad vægter vi fællesskaber, livsglæde og ligeværdige relationer. Fællesskabet Glad hører under NGO'en Jysk Børneforsorg/Fredehjem, en forening, der har beskæftiget sig med socialt og frivilligt arbejde siden 1906. Fællesskabet Glad er lokaliseret i Aarhus.

 

ønsker du denne spændende frivilligopgave i Fællesskabet Glad, og ønsker du at være en del af et helt særligt fællesskab for vores frivillige i klubberne i Aarhus, så skal DU komme og blive GLAD frivilligkoordinator i Fællesskabet Glad Aarhus og gøre en forskel for vores frivillige, samt unge og voksne med et udviklingshandicap.

 

Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".

Vi glæder os til at høre fra dig! :-)




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Fællesskabet Glad

Info om organisationen:

Fællesskabet Glad
Fællesskabet Glad rummer en række ligeværdige fællesskaber for unge og voksn...
Fællesskabet Glad rummer en række ligeværdige fællesskaber for unge og voksne med et udviklingshandicap. Alle aktiviteter er drevet af frivillige, og det er i høj grad deltagerne, som bidrager til at finde på, hvad vi skal lave sammen. Vi vægter livsglæde og livsudfoldelse højt, ligesom godt humør og venskaber altid er i centrum. Se nedenfor, hvilke aktiviteter, der findes i Fællesskabet Glad.
Læs mere

  • Opdateret den: 21.01.25
  • Udløb: 07.07.25
Andre jobs fra organisationen: