Exitcirklen hjælper kvinder og mænd med at bryde med psykisk vold, negativ social kontrol og æresrelaterede krænkelser. Vi er aktive over hele Danmark og tilbyder gruppeterapi, foruden at vi også kan hjælpe med juridisk bistand, advokathjælp og hjælp fra socialrådgivere.

Vores terapi- og samtalegrupper forløber sig over 13 uger, hvor ca. 10 deltagere, som alle er eller har været udsat for psykisk vold, deler livshistorier, erfaringer og håb for derigennem at genvinde styrken og modet til at bryde med den psykiske vold samt at modtage 10 kognitive trin ud af psykisk vold. Grupperne faciliteres af mindst en frivillig fagprofessionel, og oftets har vi også en frivillig erfaringsperson med, som tidligere har været deltager i et af vores forløb. 

Vi søger lige nu en frivillig medfacilitator til vores kommende forløb hver mandag fra d. 12. august til og med d. 25. oktober kl. 16:30-19:45 (vi springer dog uge 38 og uge 42 over). Under forløbet vil du blive oplært af en erfaren facilitator, så du efter dette forløb selv kan facilitere et forløb med opstart i slutningen af 2024. Derudover ønsker vi, at du hjælper med at visitere deltagere op til kommende forløb. 

Der kan på sigt blive mulighed for at få lønnede timer (8-10 timer om ugen), hvor du udover at facilitere og visitere vil stå for nolge administrative opgaver og evt. et mindre ledelsesansvar. 

Hvad kræver det af dig:

  • For at kunne facilitere samtalegrupperne, skal du være uddannet psykolog eller psykoterapeut eller i slutningen af din uddannelse inden for disse 
  • Du skal kunne forpligte dig til at være frivillig hos os i mindst et år
  • Du skal facilitere mindst et forløb efter dit oplæringsforløb
  • Du skal have mulighed for at afholde samtalegrupper hver uge, mens forløbet er  igang. Samtalegruppen mødes i lidt over 2 timer, men du skal kunne mødes med de andre frivillige en halv time inden, gruppen begynder og blive cirka en halv time til 45 min. efter til evaluering/intern supervision
  • Du skal gerne kunne deltage i supervision en gang om måneden, mens forløbet er i gang
  • At du som person er varm, rummelig, anerkendende og nærværende
  • Kendskab til én eller flere terapeutiske metoder
  • Det er en stor fordel at have erfaring med psykisk vold, men det er ikke et must
  • Du kan deltage i vores introkursus d. 25. august kl. 11:30-17:30 i Aarhus og online d. 8. september kl. 10-14

Til gengæld får du:

  • En uddannelse i psykisk vold, kognitive redskaber og traumehåndtering med diplom til en værdi af 20.000 kroner (foregår i København)
  • Supervision
  • Sociale arrangementer du kan deltage i
  • Et varmt og rummeligt fællesskab både i frivilliggruppen og samtalegruppen
  • Mulighed for at hjælpe personer, som har været/er udsat for psykisk vold
  • Anbefaling efter at du har været frivillig i Exitcirklen i et 1 år

Vi holder løbende samtale, så skynd dig at sende en ansøgning.

Kontakt os via knappen "Kontakt Organisation"

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Exitcirklen

Info om organisationen:

Exitcirklen
Exitcirklen har siden 2014 været frontløbere i arbejdet med psykisk vold og negativ soc...
Exitcirklen har siden 2014 været frontløbere i arbejdet med psykisk vold og negativ social kontrol og har for alvor gjort temaerne til faste punkter på den sociale- og politiske dagsorden. "Exitcirklen" refererer til målet om at udfordre vedligeholdende voldscirkler, som er med til at fastholde mennesker i fysisk og mentalt nedbrydende relationer og miljøer. Psykisk vold og negativ social kontrol har altid eksisteret, men er tabuiserede emner, som ikke efterlader synlige mærker på kroppen og derfor er nemmere at skjule, normalisere eller fortrænge. Ikke desto mindre er konsekvenserne heraf alvorlige.
Læs mere

  • Opdateret den: 12.07.24
  • Udløb: 19.08.24