Vi går de skønne lunere tider i møde, med mere lys og forårsbebudere! Derfor søger vi en frivillig til at tage 2-3 af vores beboere med på korte naturvandringer i vores nærområde hver fredag kl. 10-12. Vandreturene er en oplagt mulighed for at opleve de skiftende årstider og lære om det lokale planteliv. Du vil hjælpe med at forbinde vores beboere med naturen, hvilket giver både fysisk og mental sundhed.
Vi tilbyder:
- En aktiv og naturnær rolle, hvor du kan bringe glæde og udsyn til vores beboere.
- Mulighed for at udforske den lokale natur sammen med andre.
- Formidlingsuddannelse af vores naturvejleder.
- Blive en del af vores store nye grønne, frivillige formidlingsteam.
Vi forventer:
- At du har en kærlighed til naturen og en god fysik.
- At du er venlig, tålmodig og kan ledsage ældre på en tryg måde.
- Er mødestabil og kan byde ind med gå-ture for beboerne, gerne ugentligt eller hver 14.dag.
Ældrecenter Dalvangen er et stort og visionært ældrecenter i Glostrup, der arbejder med Natur og Udeliv - på tværs af generationer som omdrejningspunkt for vores aktiviteter. Vi har en ambition om at vores beboere skal tilbyde så meget udeliv som muligt, og vægter naturens skiftende årstider højt som en rehabiliterende instans for liv og sjæl.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.