Som frivillig uddannelsesmentor har du mulighed for at gøre en kæmpe forskel i et andet menneskes liv og dele ud af din viden og erfaring - både ved at hjælpe med lektier, sparre om hverdagens udfordringer og støtte den enkelte i at opbygge eller genvinde den faglige og personlige selvtillid.

Samtidigt vil du få mulighed for at udvikle din faglighed, deltage i kurser og blive en del af Røde Kors’ frivilligkorps. Vi klæder dig på til opgaven, og støtter dig hele vejen.

Hvordan ser mentorforløbet ud?

  • Et mentorforløb varer typisk 6 måneder, med mulighed for forlængelse
  • Dig og din mentee mødes minimum hver 14. dag, et sted som I selv aftaler
  • Forløbet handler om at støtte med udgangspunkt i mentees behov og ønsker. Du kan fx støtte op om familielivet, balancen mellem privat- og uddannelsesliv, hjælpe med lektier, give sparring på elevpladsansøgninger eller støtte i opstarten af et praktikforløb
  • Røde Kors følger op undervejs i mentorforløbet

Hvad tilbyder vi dig som uddannelsesmentor?

  • Mentorkursus samt mulighed for deltagelse i andre kurser.
  • Du bliver en del af et mentorkorps med mulighed for sparring og videndeling
  • Du får mulighed for at dele ud af din erfaring, og hjælpe et andet menneske godt på vej

 

Hvem søger vi?

  • Det er en fordel at du har en sundhedsfaglig baggrund, men ikke en forudsætning
  • Du er stabil og har lidt ekstra overskud i hverdagen
  • Du tror på, at alle mennesker har ressourcer og kan rykke sig
  • Du ønsker at gøre en forskel for andre mennesker, som har brug for ekstra støtte
  • Du kan afsætte ca. 6-8 timer om måneden i minimum 6 måneder

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at deltage eller høre mere om aktiviteten, kan du udfylde formularen "kontakt organisation" her på frivilligjob.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 10.09.24 - 10.10.24
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 11.09.24
  • Udløb: 09.12.24
Andre jobs fra organisationen: