Børns Voksenvenner

Som frivillig ven i Børns Voksenvenner mødes man 2-4 gange om måneden i et aftalt tidsrum. Man er en ekstra fortrolig voksen, som har tid og overskud til at gøre en forskel for et barn. Som voksenven/reservebedsteforældre er man med til at give et barn den opmærksom, som kan være svær at få tid til, når netværket er lille. Vi kigger på ønsker og fælles interesser, når vi matcher børn, familier og frivllige venner, ligesom vi også kigger på geografien, at man ikke bor alt for langt væk fra hinanden. 

Lidt om Børns Voksenvenner:

Børns Voksenvenner danner længerevarende relationer mellem små familier, børn og unge, som mangler og savner netværk i form af et venskab - og frivillige med tid og overskud.

Vi er grundige i screenings- og godkendelsesproces af børn,  unge, familier og frivillige venner. Matchprocessen er forudsigelig og med tid til overvejelse. Vi vægter personlig kemi, fælles interesser, ønsker og geografi højt, når vi danner venskaber.  Det er vigtigt, at der er tid til at se hinanden an, og vurdere om et match føles rigtigt. Børns Voksenvenner hjælper på vej, og sikrer rammerne for en tryg venskabsmatchning. 

Når du sender en ansøgning til os via hjemmesiden voksenven.dk sker der følgende:

  • vi kontakter dig/jer pr telefon til en snak om din ansøgning 
  • vi vurderer om du/I er i målgruppen til Børns Voksenvenner
  • vi kommer på hjemmebesøg til en snak om at være frivillig ven
  • vi afholder godkendelseskursus for nye frivillige venner
  • vi indhenter børne-og straffeattest

Herefter står du på venteliste i Børns Voksenvenner til at kunne blive matchet i et venskab. Du kan se mere om vores matchproces på hjemmesiden voksenven.dk

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon for mere information. Se kontaktinfo på hjemmesiden voksenven.dk i Nordjylland.

Kontakt os på knappen "Kontakt Organisation"

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Dronninglund
  • Opgavetype: Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Børns Voksenvenner

Info om organisationen:

Børns Voksenvenner
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positi...
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle eller svære familieforhold. Siden 1990 har vi skabt venskaber mellem børn og frivillige voksne med de rette kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel. Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for udviklende og stærke venskaber. Et venskab gennem Børns Voksenvenner giver børn mere tryghed, øget selvværd og dermed mod på nye udfordringer.
Læs mere

  • Opdateret den: 09.12.24
  • Udløb: 01.02.25
Andre jobs fra organisationen: