Vi er et stærkt og varmt frivilligt fællesskab under Kirkens Korshær. Du kan arbejde hjemmefra overalt i landet. Vi tager samtalerne i telefonen. En vagt tager 4 timer. 

Vi sidder ved telefonerne alle årets dage. Vi har åben for telefonerne fra 09.00 til 02.00.

Vi forventer at du kan tage to til tre vagter om måneden.

Hvem hjælper du?  

Hver 8'. dansker oplever ensomhed. Som frivillig hos Sct. Nicolai Tjenesten deler du din tid med mennesker, der ofte ikke har andre eller ikke kan dele deres bekymringer med de nærmeste. Vi rådgiver ikke, men er et lyttende øre, der kan give luft, lindring og måske et nyt perspektiv på livet. I 2023 besvarede vi næsten 55.000 opkald, så behovet er stort og vores ca 300 frivillige overalt  i landet oplever derfor opgaven som meget meningsfuld og givende.

Hvad tilbyder vi?

  • Arbejde hjemmefra og med stor fleksibilitet. Du kan selv booke vagter på tidspunkter, der passer ind i netop din kalender. Du kan også vælge om du vil tage dine vagter i vagtlokalet i København eller Odense hvis du geografisk er i nærheden og du foretrækker det.
  • En grundig introduktion til opgaven i form af introkursus og oplæring med vores ansatte psykolog. Derudover løbende supervision.
  • Tilbud om inspirerende kurser, årsmøde sammen med vores 8 lokalafdelinger i hele landet og sociale arrangementer.
  • En hyggelig og støttende atmosfære, hvor der også er plads til et godt grin.
  • Et meningsfuldt frivilligjob, hvor det menneskelige møde gør en stor forskel for brugerne og giver dig selv andre perspektiver på tilværelsen, nye færdigheder og et fællesskab.  

Hvad kræver opgaven af dig?  

  • Du skal have lyst til at tale i telefon med mennesker, som står i livssituationer, der kan være udfordrende.
  • Du behøver ikke have erfaring med rådgivning, men du er lyttende, rummelig og kan samtale med et andet menneske i nærvær, omsorg og respekt.
  • Vi forventer at du kan tage to til tre vagter om måneden. En vagt tager 4 timer. Du booker selv på computer eller telefon.
  • Vi forventer at du løbende deltager i kurser og supervision, så vi sammen kan styrke vores tilgang og give den bedst mulige oplevelse for brugerne.

  

Om Sct. Nicolai Tjenesten

Sct. Nicolai Tjenesten er en samtaletjeneste for mennesker, der har brug for en anonym og personlig samtale. Vi har eksisteret siden 1957 og telefonen har ikke stået stille siden dengang.

Vi har lokalafdelinger i Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sønderjylland, Trekantsområdet, Fyn, Roskilde og København. I alt sidder mere end 300 frivillige klar ved telefonerne.  

”Vi er måske deres eneste livline til verden udenfor hoveddøren”

– frivillig, Sct. Nicolai Tjenesten

Har vi fanget din interesse, og har du lyst til at høre mere. Så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Café og værested
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Sct. Nicolai Tjenesten

Info om organisationen:

Sct. Nicolai Tjenesten
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de...
Mennesker kan miste fodfæstet, når verden raser afsted. Eller miste modet, når de er ladt alene med tanker, følelser og bekymringer. Livet kan gå i hårdknude eller synes tomt og meningsløst. Sct. Nicolai Tjenesten taler med mennesker, der mangler én at betro sig til. Mennesker, der savner én at dele hverdagens glæder og sorger med. Mennesker, der har mistet retning i livet, fordi mørket har sænket sig eller fordi tankerne myldrer. Vi er Danmarks ældste telefontjeneste med mere end 300 frivillige og afdelinger otte steder i landet.  
Læs mere

  • Opdateret den: 09.10.24
  • Udløb: 23.10.24
Andre jobs fra organisationen: