Hverdagstolke er et frivilligprojekt bestående af flersprogede frivillige, der støtter andre frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp i deres arbejde med personer med flugt- eller etnisk minoritetsbaggrund.

Som hverdagstolk er du en uundværlig del af vores indsats, når sprogbarrierer gør det svært at kommunikere. Du er med til at sikre, at alle, uanset om de endnu ikke taler dansk, kan få glæde af vores tilbud og indsatser.

Som hverdagstolk tolker du mellem en bruger og en frivillig fra DRC Dansk Flygtningehjælp. Det kan være i forbindelse med rådgivning eller et introduktionsmøde, hvor en bruger og en frivillig netværksperson mødes for første gang. Du behøver ikke være professionel tolk – vi søger frivillige, der ønsker at bruge deres sproglige kompetencer til at støtte en sårbar gruppe mennesker.

Vi dækker over 25 forskellige sprog, herunder urdu, farsi og hindi. Afhængigt af sproget kan vi have behov for din hjælp kun et par gange om året – det er derfor et fleksibelt frivilligjob, som ikke er tidskrævende.

Du bliver optaget på en liste og kontaktet, når vi har brug for dine sproglige evner. En stor del af tolkningen foregår via video eller telefon, så det er ligegyldigt, hvor i landet du befinder dig.

Vi søger lige nu nye hverdagstolke, der taler både dari og dansk flydende – men hvis du taler andre sprog flydende, er du også meget velkommen til at kontakte os!

Hvem du er:  

  • Du taler flydende dansk og dari
  • Du har lyst til at gøre en forskel gennem dine sproglige evner.
  • Du respekterer tavshedspligten.
  • Du er imødekommende, tålmodig og stabil.
  • Du kan forpligte dig i mindst et år.

Du får:

  • Introduktionskursus om rollen som hverdagstolk samt bevis for deltagelse.
  • Dækning af transportudgifter i forbindelse med rollen som hverdagstolk.
  • Løbende sparring om tolkeopgaver med koordinatoren.
  • Et fleksibelt frivilligjob, hvor du selv bestemmer, hvor mange tolkesager du påtager dig.
  • Mulighed for at gøre en forskel for borgere med flugt- og etnisk minoritetsbaggrund.
  • Mulighed for at deltage i gratis kurser hos DRC Dansk Flygtningehjælp.
  • Adgang til materialer, nyhedsbreve og "Bladet Frivillig" med aktuel viden om flygtninge- og integrationsområdet.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund. 

Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 🤝




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 01.11.24
  • Udløb: 26.12.24
Andre jobs fra organisationen: