Red Barnets Madklub i Skanderborg er for børn og familier, der har været på flugt. Vi søger frivillige, der har lyst til at tilbringe tid sammen med andre frivillige, hvor I sammen gennem madlavning og fællesspisning skaber trygge rammer for børnefamilier med flugterfaring – lige nu primært med ukrainsk baggrund.
Madklubben mødes ca. 1 gang om måneden, og du skal som udgangspunkt kunne deltage de fleste gange. Aktiviteten foregår i weekenderne (lørdag eller søndag) omkring frokost og varer ca. fire timer. Madklubben holder til på Mølleskolen i Ry, 8680 Ry.
Som frivillig:
Er du med til at planlægge og deltage i hyggelige stunder i køkkenet sammen med en aktiv og engageret frivilliggruppe. Dine opgaver er bl.a. at være med til at handle ind, igangsætte madlavningsstationer, lave mad sammen med familierne, sørge for gode og trygge spiserammer for fællesspisningen og lave lege og andre aktiviteter med familierne. I Madklubben bidrager du til, at barnet og familiens får støtte, nærvær og gode fælles oplevelser i en svær tid.
Vi tilbyder dig:
Om dig
Du har måske:
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og familier på flugt. Som frivillig bliver du klædt godt på med den viden, du har brug for til arbejdet med netop denne målgruppe. Det er ikke et krav, at man har store køkkenfærdigheder - alle kan være med og bidrage med forskellige ting, men det er en bonus, hvis du er glad for at lave mad og udfolde dig i et køkken.
Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. knappen "Kontakt Organisationen".
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.