At være i en sårbar og udsat position kan ofte medføre en følelse af at være sat på sidelinjen, isoleret fra uddannelse, arbejdsmarkedet, fritidsaktiviteter og andre fællesskaber. Vi ved dog, at relationer og deltagelse i fællesskaber er afgørende for trivsel. Når dette kombineres med en tryg base og solid støtte i livet, kan det fællesskabende arbejde bidrage til en samlet indsats, der ikke kun hjælper den unge med at komme ud af en svær situation, men også ind i et godt og meningsfuldt ungdomsliv. 

Derfor starte WeShelter som noget nyt en aktivitet som skal hjælpe unge i hjemløshed ind i nye fællesskaber. Dette vil blandt andet inkludere frivillige Netværksvenner som tilbyder deres tid og nærvær og bygger bro til fællesskaber og gode oplevelser, og en social madklub, hvor de unge kan komme og lave mad sammen med andre unge og en gruppe af frivillige en gang om ugen. 

Madklubben og netværksvenner er for unge mellem 18-24 år, som står i, eller lige har gjort, en ustabil boligsituation. Nogle har psykiske sårbarheder, og misbrug inde på livet. Fælles for dem alle er, at de kæmper med ensomhed og med at finde en plads i nye fællesskaber. 

Hvad er en social madklub og hvad laver man som frivillig?

En madklub foregår efter en simpel "opskrift": Deltagere og frivillige mødes ved start og beslutter dagens menu (medmindre den er besluttet i fællesskab på forhånd).  En eller to frivillige går ned og handler sammen med nogle af deltagerne, hvorefter der laves mad, spises og ryddes op i fællesskab.

Som frivillig bliver du tilknyttet et hold af 3-4 frivillige, som kommer fast i enten lige eller ulige uger. Vi forventer, at du som frivillig i madklubben kan komme fast hver 14. dag, og at du som udgangspunkt kan dig sig selv i det frivillige arbejde i min. et år. 

Hvad er en netværksven?

Som netværksven indgår du i en 1:1-relation med en ung. Vi matcher efter interesser, personlighed, værdier og praktiske rammer. Fokus er på et trygt og ligeværdigt socialt samvær og brobygning til civilsamfundet. Sammen finder I ud af, om I vil drikke kaffe, gå ture, tage til en aktivitet i lokalområdet, dyrke sport eller noget helt femte – mulighederne er mange og i bestemmer selv hvad I vil lave sammen.  Som frivillige kan du sammen med den unge søge viden om hvilke arrangementer/aktiviteter/tilbud/foreninger der findes i nærheden af den unge, deltage sammen med den unge og hjælper med alle de spørgsmål og praktiske forhold, der kan være forbundet med fx at begynde til en fritidsaktivitet. I mødes cirka 2 gange om måneden i et par timer. 

Vi søger dig, som: 

  • Har lyst til at tilbyde dit nærvær og har overskud og mod på at møde et menneske, som måske er anderledes end dig selv   
  • Er nysgerrig og lyttende 
  • Er god til at skabe relationer, er tillidsvækkenderummelig og har en vis grad af livserfaring  
  • Er tålmodig og stabil 

Relationer betyder alt i det frivillige arbejde, og gode relationer baseret på tryghed og stabilitet, tager tid at opbygge især når det gælder unge, som har haft mange skift og brudte relationer i deres liv. Vi ser derfor helst, at du har lyst og energi til at engagere dig som frivillig i minimum et år, og meget gerne længere. 

Lyder det som noget for dig?   

Så send os en ansøgning via formularen ’Kontakt organisationen’. Skriv lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig i en aktivitet for unge i hjemløshed.  

 Vi glæder os til at høre fra dig! 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: WeShelter
  • Opdateret den: 06.01.25
  • Udløb: 28.02.25
Andre jobs fra organisationen: