Vores dygtige økonomiansvarlige – og tidligere mangeårige formand i Firmaidræt Køge, vil gerne trappe ned, men gerne på en god måde. Derfor søger vi en ny økonomiansvarlig, som kan være ”føl” hos vores nuværende økonomiansvarlige, frem til næste generalforsamling i 2025 (evt. helt frem til 2026). Det vil være en unik mulighed for at opnå en stor mængde viden om såvel posten som økonomiansvarlig, som foreningen Firmaidræt Køge – og dermed stilles en ny økonomiansvarlig rigtig stærkt til rollen, når posten overdrages.

Som økonomiansvarlig skal du, i samarbejde med vores eksterne regnskabsfirma, stå for foreningens regnskab. Herunder skal der udfærdiges budgetter, laves løbende regnskaber, kontoposteringer og årsregnskab samt diverse løbende regnskabsmæssige opgaver.

Posten som økonomiansvarlig er, som det altid er i foreninger, en bestyrelsespost, og her vil du blive en del af en forening i spændende udvikling. Vi afholder 8-12 møder årligt fordelt på bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder. Derudover vil der være mulighed for deltagelse i kurser, foredrag, møder og meget andet i Firmaidrætsregi.

Firmaidræt Køge er en lokal forening, der udbyder en række aktiviteter:

  • Badminton
  • Bowling
  • Petanque
  • Bowls
  • Yoga
  • Eget motionscenter

Derudover arrangerer vi både egne events ud over året, og vi deltager ved andre lokale events:

  • Bike & Run
  • Julemærkemarchen
  • Firmaidræt Open
  • Køgemesterskaberne

Foreningen har eksisteret siden 1953 og er i dag en velfungerende forening med en række aktive frivillige. Vi har base i Ravnsborghallen i Køge, hvor vi har vores aktiviteter og afholder vores møder. Vi arbejder med stort engagement og højt humør og masser af seriøsitet.

Lyder det som noget for dig, så kontakt formand Bjørn Clausen.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Firmaidræt Køge

Info om organisationen:

Firmaidræt Køge
Hos Firmaidræt Køge dyrker vi samarbejdet med en lang række foreninger, idræ...
Hos Firmaidræt Køge dyrker vi samarbejdet med en lang række foreninger, idrætsklubber og virksomheder. Det er med til at skabe en unik synergi, som sammen med vores frivillige base styrker hele grundlaget for Firmaidræt Køge.                                Med over 5000 medlemmer er der brug for masser af engagerede mennesker, som har tid og lyst til at tage del i planlæggelsen og varetagelsen af aktiviteterne i Firmaidræt Køge.Vores forening er baseret på frivilligt arbejde, og selvom vi har en lang række faste frivillige, som støtter op om vores aktiviteter og giver en hånd, når det gælder, så kan vi altid bruge flere.
Læs mere

  • Opdateret den: 30.11.24
  • Udløb: 21.01.25