Frivillig på Julemarked – Grundlaget for Søborggård sogns Julehjælp
Bliv frivillig på Julemarkedet i Søborg Kirke.
Hvert år holder vi julemarked i Søborg Kirke. I år er julemarkedet lørdag d. 30. november.
Og vi vil rigtig gerne have dig med på teamet som realiserer markedet og skaber grundlaget for Søborggård sogns Julehjælp. På dagen er du med til at skabe en hyggelig oplevelse, for besøgende, frivillige og ansatte.
Julemarkedet består af: juledekorationsværksted, café, tombola m.m.
Der specielt 3 opgaver vi mangler hjælpende hænder til.
Vi mangler hjælp til juledekorationsproduktion d. 25-29. november
Vores "dekorationsteam" producerer flotte juledekorationer til julemarkedet over 5 dage op til markedet, i dagene d. 25-29/11 i tidsrummet 10-14. Vores erfarne frivillige vil meget gerne have hjælp af nogle nye kreative hænder. Og du vælger selv om du kan hjælpe 1, 2 eller alle 3 dage. Og om det er et par timer eller en hel workshop.
Vi mangler hjælp i juledekorationsboden d. 30. november
Der er allerede frivillige kræfter i boden. Vi vil gerne have flere hænder til at sælge både dekorationer og hjælpe børnefamilierne med at lave deres egne dekorationer.
Vi mangler hjælp til caféen d. 30. november
Der er erfarne kræfter som styrer caféen, men vi vil gerne have hjælp 1 el. 2 timer med små praktiske opgaver som skaber den hyggelige stemning. Det er f.eks. afrydning i sognegården hvor markedet løber af stablen. Eller sommen del af salgsteamet i caféen.
Praktisk om Julemarkesdagen:
kl. 9.30 mødes vi i sognegården til en ostemad og orientering om dagen.
kl. 11.00-14.00 er julemarkedet åbent
kl. 14.00 rydder vi op og siger tak for i år.
Du gør en forskel for mange ved at hjælpe i Søborg Kirke
Alle indtægter fra julemarkedet gives som økonomisk julehjælp til borgere i sognet.
Derudover letter du arbejdet for vores erfarne frivillige, som må erkende at kræfterne ikke er til det, de har været. De brænder for julemarkedet og ønsker at give deres erfaringer videre.
Kontakt os, ved at udfylde formularen "Kontakt Organisationen". Så vender han hurtigt tilbage til dig.
Sammen finder vi ud af hvordan du har lyst til at være med. Og du må også gerne kontakte hvis der er andet du gerne vil hjælpe med.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.