Hun håber at møde en rolig frivillig til hyggelige stunder og gåture. Sammen kan I nyde en kop kaffe eller te eller kan I udforske byen sammen. Fokus er på det sociale samvær og at skabe en afslappet atmosfære, hvor I begge kan nyde tiden sammen. 

Som frivillig kan du være med til at skabe glæde i hverdagen med postive oplevelser. Samtidig får du mulighed for at udvide dit eget netværk og få nye perspektiver!

I vil starte med at lave en god forventningsafstemning, hvor I aftaler, hvad I vil mødes om, hvor og hvornår. Vi vil facilitere jeres første møde og følge op med sparring.

Rollen som netværksperson er fleksibel. Det vigtigste er, at du: 

  • Har tid og lyst til at lære et andet menneske at kende og indgå i en ligeværdig og støttende relation.
  • Er rummelig og imødekommende.
  • Er tålmodig, stabil og og kan mødes en gang hver uge eller hver anden uge.
  • Bor i eller omkring Haderslev, men bor du længere væk, dækker vi dine transportomkostninger.

Gode relationer tager tid at opbygge, og vi ser derfor helst, at du har lyst til at mødes i minimum et halvt år, og gerne længere. 

Hvad får du igen som frivillig?

  • Mulighed for at lære et andet menneske at kende og gøre en væsentlig forskel.
  • Mulighed for at komme på relevante og gratis kurser fra DRC Dansk Flygtningehjælp.
  • Løbende vejledning fra en ansat ved DRC Dansk Flygtningehjælp

Du bliver frivillig i projektet Livet Går Videre, hvor du som netværksperson støtter et andet menneske med flugtbaggrund, som er, eller har været, tilknyttet traumebehandling. Du bliver den del af tilværelsen, som ikke handler om behandling, men tværtimod hverdagslivet og gode oplevelser, som I to finder frem til i fællesskab.

Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. Du må meget gerne skrive lidt om dig selv. Vi inviterer dig til en samtale, hvor du kan høre mere om opgaven og blive klædt godt på til rollen som frivillig netværksperson.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vojens
    Haderslev
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig

Info om organisationen:

DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig
  • Opdateret den: 09.01.25
  • Udløb: 10.02.25
Andre jobs fra organisationen: