Børn og unge har brug for et sted, hvor de kan udvikle sig, blive en del af et stærkt fællesskab og styrke deres bånd til naturen, dyrene og hinanden. Den mulighed giver Nordthy 4H børn og unge med aktiviteter og meningsfulde oplevelser inden for temaerne natur, dyr, mad og håndværk i et bæredygtigt perspektiv.

Der er brug for nye kræfter til Nordthy 4H’s bestyrelse, og der skal til den ekstraordinære generalforsamling den 15. februar 2025 etableres en ny bestyrelse. Der er både plads til dig, der vil være formand, kasserer eller menigt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsens opgave bliver at videreudvikle Nordthy’s aktiviteter og fundament, lave årshjul, skabe strategien og rekruttere frivillige til klubbens aktiviteter. Her er der rig mulighed for at sætte dit præg på, hvordan udviklende fritidsaktiviteter inden for 4H’s kerneområder og en attraktiv lokalforening ser ud.

 

Dine opgaver:

  • Indgå i at konstituere en ny bestyrelse med nye og eksisterende bestyrelsesmedlemmer
  • Skabe retning for 4H-klubben i samarbejde med den øvrige bestyrelse og bidrage til at implementere 4H’s nye kernefortælling
  • Have øje for den strategiske udvikling af klubben inden for 4H’s rammer
  • Rekruttere frivillige instruktører o.l. til klubbens aktiviteter
  • Skabe et stærkt samarbejde i klubben og til andre aktører i lokalområdet

 

Vi forestiller os at:

  • Du først og fremmest er en, der får tingene til at ske
  • Du tænker strategisk og har lyst til at udvikle Nordthy 4H og lokalområdet
  • Du tror på, at man lærer bedst ’ved at udføre’ og ser vigtigheden af at børn og unge lærer om natur, dyr, håndværk og mad i et bæredygtigt perspektiv
  • Du ser vigtigheden af at børn og unge har en stemme i et demokratisk fællesskab
  • Du har et stærkt netværk, eller har lyst til at udvide dit netværk
  • Du er idérig og god til at tænke uden for boksen

 

Hvad får du:

  • Et stærkt fundament fra Nordthy 4H som har eksisteret siden 2009 med dejlige faciliteter i skønne landlige rammer
  • Et hold af konsulenter med forskellige ekspertiseområder fra 4H’s landsdækkende sekretariat, der kan guide dig og resten af bestyrelsen
  • Hjælp til rekruttering af frivillige, kommunikation mm.
  • En plads i et landsdækkende fællesskab af frivillige
  • En rolle i en global børne- og ungdomsorganisation, som I Danmark i år fejrer 100-års jubilæum
  • Mulighed for personlig- og faglig udvikling samt kompetencer til dit CV

 

Hvad er 4H:
4H er fritidsaktiviteter inden for mad, natur, dyr og håndværk. I 4H lærer børn og unge ’ved at udføre’, med fokus på bæredygtighed og med udgangspunkt i de 4 H’er:
Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. 

 

Om Nordthy 4H:

4H-gården Nordthy 4H har eksisteret i 70 år, hvor den har skabt rammerne for børne- og unge fællesskaber. Især gårdens dyr er et trækplaster for lokale børn, der finder et pusterum, når de kommer til 4H. Omgivelserne giver rig mulighed for at skabe meningsfulde aktiviteter.

 

Kontakt os via knappen kontakt organisation

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte klubbens formand Annette eller 4H’s udviklingskonsulent.

Der er også mulighed for at komme ud og se gården mens man snakker med en af klubbens frivillige.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: 4H

Info om organisationen:

4H
  • Opdateret den: 05.02.25
  • Udløb: 18.02.25
Andre jobs fra organisationen: