Kræftrådgivning Nanna B

I vores lokalforening er vi en gruppe frivillige, der brænder for at gøre noget for mennesker, der er berørt af kræft – patienter, pårørende, efterlevende, unge, gamle og mennesker med senfølger. Vi laver oplysningsarbejde, arrangerer foredrag, deltager i Kræftens Bekæmpelses forskellige kampagner som f.eks. Lyserød lørdag – og vi har det hyggeligt og sjovt imens. Som Lokalforeningens Facebook ekspert kommer du til at spille en afgørende rolle i at skabe synlighed om vores aktiviteter og nyheder, og dermed styrke vores tilstedeværelse på sociale medier og nå ud til flere mennesker med vores budskaber.

Om rollen:

  • Du vil stå for at udforme og poste opslag på vores Facebook-side, som kan engagere vores følgere og tiltrække nye.
  • Dine opgaver kan inkludere alt fra idéudvikling og tekstforfatning til valg af billeder og publicering.
  • Din indsats vil hjælpe os med at informere og støtte patienter og pårørende samt øge kendskabet til vores arbejde.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med at drive eller administrere en Facebook-side og ved, hvad der engagerer på sociale medier.
  • Kan skrive kreative og relevante opslag, der styrker vores forenings budskaber.
  • Har tid og lyst til at bruge dine evner til noget meningsfuldt og gøre en forskel for andre.

Vi tilbyder:

  • En fleksibel rolle, hvor du kan arbejde hjemmefra og tilpasse timerne efter dine muligheder.
  • En vigtig chance for at anvende dine kompetencer til at støtte patienter og pårørende gennem information og netværk.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vores sociale medier og få værdifuld erfaring med kommunikation og markedsføring.
  • Et stærkt netværk og en varm velkomst i vores engagerede fællesskab!

Det er ikke en betingelse, at du er medlem af bestyrelsen, men vi vil sætte pris på, at du deltager i bestyrelsesmøderne, som vi holder ca. en gang om måneden.

Lyder det som noget for dig?  Så søg snarest muligt, så ringer vi dig op så snart vi kan. Vi vil glæde os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål - brug også kontaktformularen, så ringer vi dig op.

På vegne af hele bestyrelsen

Lotte Mikkelsen, formand

Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv uden kræft. For at nå dette mål arbejder vi med tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Den frivillige indsats er en uvurderlig ressource i Kræftens Bekæmpelses arbejde.

Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Hvalsø
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Politisk arbejde, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse

Info om organisationen:

Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 10.12.24
  • Udløb: 09.03.25
Andre jobs fra organisationen: