Kaffe, Kage & Kærligt fællesskab - vær med til at drive og udvikle vores lille café, der er hjertet i huset

Som frivillig i caféen du vil blive en nøgleperson i en imødekommende modtagelse af besøgende og i at sætte en hyggelig stemning i dagligdagen.

Hvad skal du lave vi i caféen?
Har du en kagebager i maven eller sans for fine anretninger? Måske har du en kulinarisk eller kreativ åre, du har lyst til at udfolde i vores lille køkken? Eller også kan du bare rigtig godt lide at få en hyggelig snak, mens du skænker kaffe?

Som frivillig i caféen er det ofte dig, brugerne af huset først møder, når de kommer ind. Derfor er et varmt velkommen og en hyggesnak i ny og næ, også en del af hverdagen i caféen.

Du kan være ung, erfaren, pensionist, i arbejde eller noget helt femte – så længe du har lyst til at være en del af vores gode flok af frivillige.

Opgaverne vil typisk være:                    

  • At indgå i samarbejde med resten af cafégruppen og husets ansatte
  • Sælge cafeens udvalg af mad, snacks, frugt og kage
  • Løbende at være med til at udvikle cafeens menukort og udvalg
  • Holde cafeen hyggelig og pæn

Du kan forvente:

  • At blive en del af et socialt og værdibaseret fællesskab af frivillige, personale og brugere af huset
  • Grundig oplæring, jævnlige cafémøder med ideudveksling og fælles mål for vores ideer
  • En årlig fest for alle frivillige i huset
  • En ”prøve-gang” for at fornemme om det er noget for dig

Vi håber du har lyst til at blive en del af vores hyggelige fællesskab!

Hvem er vi?
Lindehuset er et seniorfællesskab, som tilbyder et væld af ugentlige og månedlige aktiviteter og arrangementer. Vi lægger stor vægt på socialt samvær og hygger os i hinandens selskab, i kombination med kreative/kulturelle og kulinariske oplevelser. 

Hvad betyder det at være frivillig i Lindehuset?
Som frivillig i Lindehuset bliver du en del af et fællesskab, hvor du kommer til at gøre en forskel for andre mennesker. Du får mulighed for at være med til at udvikle og forme fremtidens Lindehus og bringe dig selv og dine interesser i spil i samarbejde med og til glæde for dig selv og andre.
Når du er på arbejde som frivillig i Lindehuset, er der altid kage og kaffe / te på kanden.

Kunne det være noget for dig?
Kig gerne forbi til en snak med aktivitetskoordinator Malene eller caféansvarlige Michelle, send en mail eller ring. for at høre mere.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Praktisk arbejde, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Fredensborg Kommune

Info om organisationen:

Fredensborg Kommune
  • Opdateret den: 19.05.25
  • Udløb: 15.11.25
Andre jobs fra organisationen: