I Røde Kors Hus Vest i Gellerup møder vi mange, som er tyngede og stressede af bekymringer, tab og sorg, flugterfaring, smerter osv. Derfor har vi startet et trygt og støttende fællesskab med fokus på blide bevægelser, der giver ro i tankerne og mere trivsel i hverdagen. Vi kalder det Ro På Kroppen, og det foregår hver mandag i Røde Kors Hus Vest.
Hvad skal du kunne?
Som frivillig er det vigtigt at du er omsorgsfuld, tryghedsskabende og tålmodig. Du behøver ikke være ekspert i bevægelse, yogalærer eller mindfulness-uddannet - så længe du kan guide gruppen af kvinder gennem et par enkelte øvelser i roligt tempo.
Vi har et udviklet et simpelt program sammen med en fysioterapeut, som du bruger til at guide kvinderne igennem øvelser på stol og/eller måtter på gulvet. Det hele slutter med en afspændingsøvelse.
I Røde Kors Hus Vest udvikler vi hele tiden nye tilbud, som øger trivsel og gør hverdagen bedre for vores sårbare deltagere. Derfor er du velkommen til at byde ind med dine idéer og tanker om, hvordan vi kan gøre vores trivselstilbud bedre og nå ud til flere.
Hvad får du til gengæld?
Som frivillig i Ro På Kroppen gør du en forskel for andre. Du bliver også en del af et rummeligt og livligt hus med 12 faste aktiviteter hver uge og mange frivillige. Du bliver godt klædt på, og får løbende hjælp og sparring fra husets projektleder. Derduover får du:
Kontakt os på knappen “Kontakt organisation”
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.