Nogle børn og unge på Center Avnstrup har brug for ekstra støtte til lektier, og de får stor gavn af opmuntrende smil og støtte fra en frivillig. Som frivillig i vores læringscafé bliver du en del af et sprudlende team af unge frivillige, der bidrager med faglig og personlig støtte til børn og unge med flygtningebaggrund. Mange kan være mærket af deres rejse hertil, og en lang og krævende asylproces, og som frivillig har man derfor mulighed for at skabe nogle trygge rammer, hvor børnene kan genfinde glæden ved læring og troen på deres egne evner.

Sammen med en anden frivillig projektleder er du ansvarlig for at organisere og lede en læringscafé. Du skal bl.a. afholde planlægningsmøder og lave vagtplaner for frivilliggruppen, tilrettelægge sjove og lærerige aktiviteter sammen med de øvrige frivillige og fungere som kontaktperson mellem frivillige og vores sekretariat.

 

🌍 Hvem er du?

  • Du er mellem 19 og 30 år
  • Du brænder for at gøre en forskel og har lyst til at arbejde med børn og unge i en sårbar situation
  • Vi dækker naturligvis dine transportudgifter til og fra centret

 

🌟 Hvad får du ud af det?

  • Erfaring i projektstyring og -ledelse og muligheden for at få et fedt stykke frivilligt arbejde på CV´et 
  • Meningsgivende oplevelser med børn og unge, der har brug for netop dig
  • Udvikling af dine formidlingsmæssige og pædagogiske kompetencer 
  • Venskaber og netværk med andre engagerede frivillige
  • Gratis kurser, der udvikler dine kompetencer indenfor frivilligt arbejde

 

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores fællesskab af unge, der vil gøre en forskel!

 

>> Red Barnet Ungdom << er en projektbaseret selvstændig ungdomsorganisation med ca. 4000 medlemmer. Sammen kæmper vi for børn og unges rettigheder med udgangspunkt i FN's børnekonvention. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk 

Kontakt os på knappen "Kontakt Organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Info om organisationen:

Red Barnet Ungdom
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation...
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation, hvor vi arbejder sammen med børn om at skabe en mere børnevenlig verden. Vi definerer børn som 6-18 årige og unge som 15-30 årige. Vi lægger stor vægt på vores unge-med-yngre tilgang. Vi mener, at børn er eksperter i deres eget liv og har ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører dem. Derfor arbejder vi til stadighed med at udvikle og raffinere vores metoder til børneinddragelse og kompetenceudvikling af vores frivillige i forhold til: at møde børn i øjenhøjde at inddrage børn i alle faser af vores aktiviteter at præsentere børn for muligheder for at påvirke rammerne for deres eget liv.
Læs mere

  • Opdateret den: 19.06.25
  • Udløb: 16.12.25
Andre jobs fra organisationen: