Coverbillede udarbejdet af Stop Spild Lokalts marketingsansvarlig d. 29/1/2025

Hos Stop Spild Lokalt arbejder vi hver eneste dag for at bekæmpe madspild, og hjælpe borgere med at få mad på bordet.

 

Vi søger frivillige til vores allerede eksisterende Madoaser, men også til at starte nye Madoaser op, da efterspørgslen på vores hjælp er kæmpe stor. 

 

Som frivillig kan du varetage forskellige roller, fx afhenter, uddeler eller leder:

  • AFHENTER: Som afhenter er du det essentielle led der bringer overskudsmaden fra forretningerne til vores Madoase. Som tak får du kørselsgodtgørelse eller mad med hjem.

  • UDDELER: Som uddeler er du i en Madoase nær din bopæl. Her hjælper du med at sortere og registrere overskudsmaden og uddele den til brugerne. Hos nogen madoaser er sortering/registrering af mad en rolle for sig selv. Som tak for hjælpen modtager du selv overskudsmad. Dertil er det et kæmpe plus hvis du vil hjælpe med at lave lidt facebook opslag i den Stop Spild Lokalt facebook-gruppe der tilhører din specifikke Madoase. Det er her vi kommunikerer ud til brugerne, hvornår der er mad at hente i Madoasen.

  • LEDER: Hver Madoase har en ledelse af enten 1 eller flere personer, som har det overordnede ansvar for Madoasens drift og vedligeholdelse af Stop Spild Lokalts vedtægter og værdier. Du kan enten blive leder i en eksisterende Madoase, hvis der mangler, eller være med til at starte en ny Madoase op.

 

Lyder det som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig!

Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Info om organisationen:

Stop Spild Lokalt
  • Opdateret den: 07.05.25
  • Udløb: 08.07.25
Andre jobs fra organisationen: