I Osteoporoseforeningens lokalafdeling Vestjælland arrangerer vi ca. 2-4 foredrag eller arrangementer årligt rundt i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø kommuner.
Vi har et stigende medlemstal - lige nu på ca. 950 - og aktiviteterne er populære blandt mennesker med Osteoporose.
Vi har et katalog af gode foredragsholdere i Osteoporoseforeningen samt en række gode lokaliteter til vores aktiviteter særligt i den nordlige del. Nu leder vi efter en frivillig, der har lyst til at 'booke' foredragsholdere og lokaler til vores aktivitet i Odsherred kommune.
Det er en hjælp, hvis du har et netværk og ideer til lokaler og faciliteter i området men vigtist er det, at du kan lide at gribe telefonen eller mailen (vi har en foreningskonto), og lande aftalerne, så vi kan få de gode foredrag på benene.
Du vil blive en del af vores frivilliggruppe, men meget kan klares hjemmefra, når det passer dig.
Vi er en god bestyrelse på 5 personer, der samarbejder godt om opgaverne og glæder os til at byde dig velkommen i vores engagement for knoglesagen.
Er du nysgerrig?
Så kontakt os endelig ved at trykke på "Kontakt organisationen".
Vi arbejder ud fra Osteoporoseforeningens værdier og overordnede mål, som du kan læse her: https://www.osteoporose.dk/hvem-er-vi/om-os/.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.