Vi leder efter frivillige, der har lyst til at være med til aktiviteterne, enten hver torsdag kl. 17-18 eller hver anden søndag i lige uger kl. 14:30-16. Vi har ingen krav om alder, sålænge du har lyst og mod på at være med :) 
Din rolle vil være at støtte børnene i de planlagte aktiviteter. Det kan være ved at deltage i aktiviteten, heppe på børnene, hyggesnakke med dem eller sætte et plaster på knæet og give et ekstra kram, hvis de er faldet. Vi forventer ikke, at du deltager i planlægningen af aktiviteterne, men det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis du har lyst.

Hos FDF Ørestad er vi en forening med over 30 børn samt et team af frivillige voksne, som planlægger og afholder sjove og spændende aktiviteter for børn i Ørestaden. Vi holder til i Kirken i Ørestads Menighedslokale (Robert Jacobsen Vej 66A).

I FDF Ørestad har vi flere hold. De mindste kalder vi for Familie-FDF, hvor børnene er mellem 3-6 år. De mødes hver anden søndag i lige uger fra kl. 14:30-16. Her er der fokus på leg, natur og klippe-klister, og børnene har deres forældre med. 

De næst mindste børn hos FDF Ørestad er 6-10 år, og de mødes hver torsdag fra kl. 17-18 uden deres forældre. På dette hold er aktiviteterne lidt vildere og fyldt med friluftsliv, krea, sjov og ballade.

De størreste børn hos FDF Ørestad er 10-12 år, her mangler vi i øjeblikket ikke frivllige hænder. MEN er du interesseret i denne aldersgruppe, så kontakt os alligevel
 

Vi forventer:

  • At vi må indhente en børneattest på dig.
  • At du er tålmodig og omsorgsfuld.
  • At du har lyst til at være sammen med børnene.

Vi kan tilbyde:

  • Masser af kram fra børnene.
  • Et fællesskab med andre voksne, hvor vi jævnligt mødes.
  • Din helt egen FDF-skjorte.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

De bedste hilsner,
Amalie, Emil, Villads, Lucas, Nina, Ida og Peter

Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 13.01.25
  • Udløb: 12.04.25
Andre jobs fra organisationen: