Vores hyggelige genbrugsbutik ligger centralt i Bjerringbro på Storegade lige ud til rundkørslen. Dagligt både kører og går mange forbi vores butik, og derfor vil vi rigtig gerne, at udstillingerne i vores store butiksvinduer giver folk lyst til at kigge indenfor 😄
Vi er en flok på 15 damer, der sammen driver butikken, der er på omkring 250 m2. Vores primære varegrupper er tøj, isenkram og bøger. Vi mærker, genbrug er populært, og vi får flere og flere kunder. Derfor kniber det os at have tid til at lave flotte udstillinger i vinduerne. Vi er derfor på udkig efter 1-2 personer, som vil stå for vores vinduesudstillinger og sørge for, at butikkens visuelle udtryk får et løft. Lyder det som noget for dig?
Om opgaven:
💚Lave flotte udstillinger i vores butiksvinduer
💚Skabe variation og tiltrækning ved interessante og kreative udstillinger i vores vinduer
💚Sørge for pæne outfits til vores mannequinner
Praktisk:
💚Du bliver taget godt imod og bliver en del af et hyggeligt hold 😊
💚Vi forestiller os, opgaven tager 2 timer om ugen og løses i åbningstiden - så der er stor fleksibilitet, og du kan tilpasse det efter din egen kalender
💚Der er mulighed for at få inspiration og sparring i butikken
💚Der er mulighed for at deltage i personalemøder, i sociale arrangementer og i fagkurser - hvis det har interesse
Overskuddet fra butikken går til at hjælpe mennesker i nød. I Viborg driver Kirkens Korshær bl.a. en varmestue. Læs mere på www.kirkenskorshaer.dk
Lyder det som noget for dig? Og er du interesseret i at vide mere?
Så kontakt os her, og vi inviterer dig på besøg og rundvisning i butikken, så vi kan få os en nærmere snak om det hele.
Vi glæder os til at høre fra dig 😄
Kontakt os ved brug af knappen "Kontakt organisation"
De bedste hilsner fra
teamet i Kirkens Korshær Genbrug Bjerringbro
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.