Hvem er vi?
Red Barnet Allerød er en aktiv lokalforening, hvor engagerede frivillige arbejder for at skabe tryghed og gode oplevelser for lokale børn i udsatte positioner. Vi er en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, Red Barnet, der arbejder for børns rettigheder i mere end 120 lande.

Hvad indebærer rollen som Fundraisingleder?
Som Fundraisingleder bliver du ansvarlig for at rejse midler til vores aktiviteter gennem forskellige fundraising-initiativer. Du får en central rolle i vores lokalforening og skal arbejde tæt sammen med bestyrelsen, aktivitetslederne og de frivillige. Din indsats er afgørende for, at vi kan fortsætte vores vigtige arbejde for børnene.

Vi tilbyder dig:

  • En central rolle i et engageret frivilligt fællesskab i Allerød.
  • Muligheden for at bruge dine fundraising-erfaringer og udvikle dine kompetencer.
  • At blive en del af et ledelsesteam, der prioriterer trivsel, engagement og fællesskab.
  • Rig erfaring med frivilligt arbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for børn i dit lokalområde.
  • En vigtig rolle i verdens største organisation for børnerettigheder.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med fundraising og planlægning af events.
  • Er udadvendt og god til at opbygge og vedligeholde netværk samt samarbejde med partnere.
  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik over vores finansieringsbehov i samarbejde med bestyrelsen og aktivitetslederne.
  • Er en stærk formidler og kan fungere som bindeled mellem teamet, bestyrelsen og Red Barnets sekretariat.

Vi sørger for en god opstart:
Du bliver grundigt introduceret til arbejdet og vil få en sikker overdragelse fra den nuværende bestyrelse, så du er godt klædt på til rollen.

Er du interesseret?
Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i fællesskabet!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Allerød
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 17.03.25
  • Udløb: 30.04.25
Andre jobs fra organisationen: