Vi har en efterspørgsel på træning i CS2 hos AaB esport, og vi søger derfor flere trænere, der kan være med til at stå for vores CS2 holdtræning. Vil du også se et eksempel på andre stillinger, vi søger hos AaB esport, kan du klikke HER.
Trænerens ansvar er at planlægge og afvikle træningen. Træneren er bindeleddet mellem spillerne på holdet og resten af af afdelingen og foreningen. Trænerne er drivkraften i foreningen og betragtes som ledere. Holdtræneren har ansvaret for holdets udvikling kommunikation, strategier, samarbejde, sociale aspekter og lignende.
Det er muligt at være både online og lokal træner. For en online træner kræves det ikke, at man møder op i AaB esports lokaler, men istedet agerer som træner online gennem f.eks. AaB esports Discord server. For en lokal træner forventes det, at man træner i lokalerne 1 gang om ugen.
Eksempler på opgaver
Hvad vi kan tilbyde
Vi har spillere med forskellige niveauer fra nybegyndere til de som ligger blandt Danmarks bedste. Derfor søger vi trænere, der kan træne nybegyndere og trænere, der kan træne vores bedste spillere.
Vi hjælper dig på vej med vidensdeling, redskaber og muligheden for uddannelse og kurser.
Tidsforbrug
Aftales nærmere med afdelingslederen, men det varierer meget afhængig af antallet af træninger om ugen.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.