Hvad er en social madklub?

I WeShelters sociale madklubber bekæmper vi ensomhed og social isolation – et måltid ad gangen! I de sociale madklubber ønsker vi at skabe inkluderende og positive fællesskaber, og madlavningen og måltidet er et middel til at opnå dette.

Formålet med madklubberne er altså at bekæmpe ensomhed og isolation blandt mennesker i en udsat position ved at tilbyde dem en plads i et positivt fællesskab hvor alle - deltagere såvel som frivillige -bidrager med det, de nu kan. Som frivillig må du godt kunne lide at lave mad – men det er mindst lige så vigtigt, at du kan lide at møde andre mennesker og er god til at invitere ind i fællesskabet.

NY madklub

I løbet af foråret åbner vi en ny madklub på ungepladserne på Herberget Hillerødgade 64.

Madklubben vil finde sted onsdage kl. 17-20.

Vi søger to madklublederen, som har lyst til at være med til at starte madklubben op og drive den, 

 

Ansvarsområder og kerneopgaver som madklubleder

Som madklubleder har du en todelt rolle. Du er først og fremmest en del af et hold af 6-8 frivillige, som driver madklubben. Her indgår du i madklubbens aktiviteter på lige fod med de øvrige frivillige én aften hver 2. uge.

Derudover har du som frivillig madklubleder en række opgaver, hvorigennem du bidrager til at understøtte trivsel i frivilliggruppen samt drift af aktiviteten. Der vil fx være opgaver i forbindelse med:

  • Rekruttering og on-boarding af nye frivillige
  • Frivilligpleje og fastholdelse fx via afholdelse af netværksmøder (cirka 2 gange om året) samt løbende sparring og støtte
  • Samarbejde med medarbejdere på stedet for madklubben 
  • Indsamling af data og informationer til brug for årlige statistikker og afrapporteringer

Her i starten vil det især være samtaler med nye frivillige som fylder, og at sætte et godt hold, og facilitere at I frivilliggruppen kommer godt i gang. Derefter vil det være at drive madklubben, sammen med resten af gruppen.

Målet er at I er to frivillige ledere tilknyttet madklubben, så der er rig mulighed for at deles om opgaver og ansvar samt sparre med hinanden på tværs. Derudover vil der være en frivillig aktivitetsleder, som støtter dig i rollen. 

Opgavens omfang

  • Du skal kunne bruge 3 timer hver anden uge som ”aktivitetsfrivillig” i en madklubben + ca. 4 timer ekstra pr. måned til opgaver, der relaterer sig til rollen som madklubleder - inden madklubben starter op vil det meste af din tid bruges på samtaler med potentielle frivillige
  • Du skal have lyst og energi til at engagere dig som frivillig i minimum et år frem, da dit arbejde handler om relationer (til både frivillige og deltagere), som skal opbygges over tid

Lyder det som noget for dig?

Så hører vi meget gerne fra dig. Du må gerne skrive lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være madklubleder.

Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København N
  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Kulturelt og socialt arbejde, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: WeShelter
  • Opdateret den: 13.03.25
  • Udløb: 14.05.25
Andre jobs fra organisationen: