En kop kaffe af og til. En snak om stort og småt, måske fodbold? Det er beskedne ønsker denne mand har. Han lever ensomt, men drømmer om, at nogen kunne have lyst til at drikke en kop kaffe med ham og måske små gåture sammen. Han interesserer sig bl.a. for fodbold (drømmer om at opleve en kamp engang).

Som frivillig kan du gøre en kæmpe forskel bare med dit nærvær, og skabe små postive oplevelser. Samtidig får du mulighed for at udvide dit eget netværk og få nye perspektiver på livet. 

I vil starte med at lave en god forventningsafstemning, hvor I aftaler, hvad I vil mødes om, hvor og hvornår. Vi vil facilitere jeres første møde og følge op med sparring. 

Rollen som netværksperson er fleksibel. Det vigtigste er, at du: 

  • Har tid og lyst til at lære et andet menneske at kende og indgå i en ligeværdig og støttende relation.
  • Er rummelig og imødekommende.
  • Er tålmodig, stabil og og kan mødes en gang om ugen eller hver anden uge.
  • Bor i Odense (han bor i NØ), og bor du længere væk, dækker vi dine transportomkostninger.

Gode relationer tager tid at opbygge, og vi ser derfor helst, at du har lyst til at mødes i minimum et halvt år, og gerne længere. 

Hvad får du igen som frivillig?

  • Mulighed for at lære et andet menneske at kende og gøre en væsentlig forskel.
  • Mulighed for at komme på relevante og gratis kurser fra DRC Dansk Flygtningehjælp.
  • Løbende vejledning fra en ansat ved DRC Dansk Flygtningehjælp.

Du bliver frivillig i projektet Livet Går Videre, hvor du som netværksperson støtter et andet menneske med flugtbaggrund, som er, eller har været, tilknyttet traumebehandling. Du bliver den del af tilværelsen, som ikke handler om behandling, men tværtimod hverdagslivet og gode oplevelser, som I to finder frem til i fællesskab.

Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. Du må meget gerne skrive lidt om dig selv. Vi inviterer dig til en samtale, hvor du kan høre mere om opgaven og blive klædt godt på til rollen som frivillig netværksperson.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig

Info om organisationen:

DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig
  • Opdateret den: 12.06.25
  • Udløb: 01.09.25
Andre jobs fra organisationen: