Røde Kors Hovedstaden startede cykeltræning i Remiseparken på Amager i 2023
Cykeltræningen foregår i foråret og i efteråret - Hver søndag fra kl. 11-13
Der vil være 4-5 frivillige som underviser sammen med dig
Mange voksne har ikke lært at cykle som børn. Nogle skal specifikt kunne cykle i forbindelse med job, andre vil gerne kunne cykle til fritidsaktiviteter og med deres børn.
Som frivillig cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel.
Cykeltræningen har gennem de seneste år oplevet stor succes og stigende tilgang.
Røde Kors Hovedstaden søger derfor frivillige til cykeltræning for voksne i lokalområdet, som skal hjælpe os med at undervise og vejlede vores kursister.
Undervisningen omfatter både manøvretræning på lukket bane og ture ud i trafikken.
Som cykeltræner skal du kunne cykle og have lyst og vilje til at hjælpe andre med at lære at cykle. Alder, baggrund og uddannelse er underordnet. Så har du lyst til at hjælpe mennesker fra mange forskellige lande med at lære at cykle, så er du den, vi søger.
Du kan regne med at få gode oplevelser, frisk luft og motion og ikke mindst et godt grin og du skal kun bruge to timer om søndag.
Placering: Remiseparken Amager
Tidspunkt: Søndage 11.00 -13.00
Forårs periode: Opstart 30 marts kl. 11.00-13.00 til medio juni
Efterårs periode: Opstart i august - november kl. 11.00-13.00
Skriv til os hvis du ønsker at høre mere via. "Kontakt Organisationen".
Kærlig hilsen
Røde Kors Hovedstaden
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.