Har du lyst til at hjælpe med at skabe bedre trivsel blandt børn i folkeskolealderen? Og lyder gruppedynamik, samtaleforløb og hyggeligt samvær godt i dine ører?

Så er du måske en af vores næste frivillige gruppeledere i en Trivselsgruppe. Da der er efterspørgsel på grupperne har vi nu brug for nye frivillige.

Trivselsgrupperne er et samarbejde mellem Selvhjælp Fredericia- Middelfart og skoler som har takket ja i Fredericia- og Middelfart Kommune..

  • Trivselsgrupperne afholdes på skolerne i Middelfart/ Fredericia kommune. Grupperne ledes i fællesskab af en frivillig og en ansat fra skolen. En Trivselsgruppe mødes ca. 10 gange. Hvert gruppemøde tager 1,5 -2 timer. Du skal ydermere forvente at bruge både tid til forberedelse og oprydning samt løbende planlægningsmøder.
  • De fleste Trivselsgrupper omhandler generel mistrivsel, men temaet kan fx. også være ensomhed, mobning eller psykisk sårbarhed i familien

Dine opgaver som gruppeleder:

  • At lytte og samtale med børn om svære ting i deres hverdag
  • Bruge forskellige værktøjer, spil, lege, videoklip, historier osv. for at hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser de har
  • Indgå i et teamarbejde med den anden gruppeleder som er ansat på skolen
  • Skabe et rart og trygt rum, hvor børnene er glade for at komme

Vi forventer af dig, at du:

  • Kan afsætte 6-8 timer om måneden til frivilligt arbejde i en begrænset periode
  • Har lyst til at arbejde med børn og kan rumme de frustrationer og dilemmaer børnene står i
  • Er anerkendende og nærværende og kan være med til at skabt et trygt og fortroligt rum for børnene
  • Er ansvarsbevidst, har mentalt overskud og er god til at lytte
  • Er i aldersgruppen 30+ og gerne pensioneret.
  • Kan sætte grænser, skabe ro og struktur

Vi tilbyder dig:

  • Et introkursus, som vil ruste dig til opgaven
  • Regelmæssig sparring og støtte
  • Et meningsfuldt job, hvor du hjælper børn og unge
  • Et samarbejde med en ansat gruppeleder, som brænder for det samme som dig
  • Mulighed for spændende kurser
  • Inspirationsaftner med forskellige spændende oplæg og foredragsholdere og sommerfest og Cafe for frivillige.
  • At blive en del af et frivilligt netværk 

Det er ikke et krav, at du har erfaring/faglighed inden for feltet. Vi er mere interesserede i, hvem du er som person, men erfaring/faglighed bydes også meget velkommen.

Efter endt gruppeforløb kan du vurdere om du har lyst til at fortsætte.

Du kan også læse mere og se en film, der er blevet lavet omkring trivselsgrupperne på vores hjemmeside:

www.selvhjaelpfm.dk/tilbud/trivselsgrupper

Har det vakt din interesse så kontakt os endelig via. kontaktformularen, "Kontakt Organisationen". 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

De bedste hilsner Selvhjælp Fredericia- Middelfart

 

  En del af Selvhjælp Fredericia-Middelfart

Selvhjælp Fredericia Middelfart er en frivillig social forening, der i 35 år har kørt selvhjælpsgrupper for borgere i alle aldre i både Middelfart -og Fredericia Kommune. Foreningen har to ansatte; en daglig leder og en projektleder og varetages af en bestyrelse på ni medlemmer. 

Som frivillig i Selvhjælp bliver du en del af et større netværk af frivillige i foreningen, der lige nu tæller 77 frivillige. Alle frivillige har mulighed for at mødes på tværs af aktiviteter i Cafe Fri en gang om måneden og deltagelse, når vi årligt holder en større frivilligfest. Du vil derudover få løbende tilbud om spændende relevante kurser, foredrag og oplæg i forbindelse med din frivillige indsats i Selvhjælp.

 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Middelfart
    Fredericia
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 01.01.25 - 01.01.26
  • Organisation: Selvhjælp Fredericia-Middelfart

Info om organisationen:

Selvhjælp Fredericia-Middelfart
  • Opdateret den: 10.03.25
  • Udløb: 05.09.25
Andre jobs fra organisationen: