Stærke fællesskaber for minoritetsetniske kvinder i Gentofte
Som frivillig vil du facilitere madlavning og efterfølgende fællesspisning på forløbet, Fællesskab på Gaflen. Det er et madlavningsfællesskab, hvor kvinder i socialt udsathed mellem 35-75 år kan deltage. Forløbet varer 8 uger og foregår i samarbejde med Netværkshuset i Gentofte, som har lokaler tæt på Kildebakken station. 

Om madlavning og fællesspisning i Fællesskab på Gaflen
Mad kan så meget mere end at mætte! I Fællesskab på gaflen er madlavning og fællesspisning et vigtigt værktøj til at styrke kvindernes oplevelse af at være en del af et fællesskab, udvikle relationerne på tværs af kulturer, sprog og alder - og samtidig blive inspireret til at lave sund og billig mad.

Du bliver ansvarlig for at afvikle madlavningen, guide kvinderne i opskrifterne undervejs samt koordinere oprydningen i køkkenet. Der er 2 køkkener til rådighed med udstyr til almindelig madlavning samt transportable blus. 

Du kan drive alle aspekter af madlavningen selv, eller du kan tilrettelægge det i samarbejde med os - det er op til dine ønsker og din motivation.

Det praktiske:

  • Vi starter op tirsdag d. 6. maj kl. 15-19 har brug for dig hver tirsdag fra kl 15-19 i 8 uger. 
  • Madlavningen foregår med en gruppe af 5-10 kvinder.
  • Du har ansvaret for at afvikle madlavningen og inkludere deltagerne i arbejdsopgaverne (eventuelt sammen med en anden frivillig). 
  • Hvis du kender en, du godt kan lide at lave mad med, må I meget gerne henvende jer sammen! 
  • Der vil løbende være sparring og evaluering med projektlederen.
  • Tidsforbrug: ca. 4 timer hver uge plus forberedelsestid.

Intro
Der vil være en intro for jer frivillige onsdag d. 30. april kl 15-16.30. Her vil du få mere viden om organisationen Blossom, om arbejdet med målgruppen og om din rolle som frivillig til madlavning, og du vil desuden møde Fællesskab på Gaflens andre frivillige. Efter den fælles intro bliver du og eventuelt andre madlavningsfrivillige sat i gang med til det fremadrettede samarbejde, så I kommer godt fra start. 

Hvem kan søge stillingen?
Du er glad for mad og fællesskab, og så er du kreativ i et køkken, der skal lave mad til mange på et lille budget. Du kan være studerende, faguddannet, selvlært eller gastronomisk entusiast. Som person ser vi gerne, at du er initiativrig, ansvarsfuld, rummelig og løsningsorienteret. Vigtigst af alt, skal du have lyst til at skabe et hyggeligt fællesskab omkring maden.

Hvem er Blossom?
Blossom er en landsdækkende, frivilligdrevet non-profit organisation, som blev stiftet i 2016. Organisationens overordnede formål er at støtte kvinder i udsatte positioner i Danmark.

Er du interesseret, så send en kort beskrivelse af dig selv og din motivation direkte til os ved at klikke på knappen "Kontakt Organisation" her i opslaget. Vi ser frem til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Kulturelt og socialt arbejde, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Tidsbegrænset 06.05.25 - 01.07.25
  • Organisation: Blossom

Info om organisationen:

Blossom
En dansk NGO som arbejder for og med kvinder i udsatte positioner.

  • Opdateret den: 09.04.25
  • Udløb: 29.05.25
Andre jobs fra organisationen: