I Repair Cafeerne rundt om i hele landet, er vi hundredevis af frivillige med mange forskellige kvalifikationer: Syersker, mekanik- og elektronikfixere, tjek-ind/velkomst person, vært/værtinde, fotograf, SoMe ansvarlig (facebook, instagram mm). Den vigtigste kvalifikation er viljen til at gøre en forskel.
I Repair Café Vejen har vi brug for flere frivillige, så hvis du kan noget med dine hænder – sy, lodde, skrue, ordne PC/Mac/smartphones, lime møbler, reparere smykker – eller noget helt andet, og kunne tænke dig at være med, hører vi meget gerne fra dig. Der er ingen krav om fast deltagelse, hvis du kan hjælpe en gang imellem er det også en stor hjælp. Som frivillig bestemmer man selv, hvor meget tid man lægger i Repair Cafe arbejdet.
Repair Café Vejen har åbent tirsdage fra 19 - 21 alle ulige uger
Kontakt os på knappen kontakt organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.