Vi mangler et par friske mænd/damer til at tømme tøjcontainere i Odense.
I mødes i Røde Kors butikken på Østerbro kl. 9:30 hver onsdag og når kaffen er drukket kører I en fast rute rundt i Odense med tømning af vores containere til genbrugstøj.
Når I har kørt ruten, læsses tøjet af på vores sorteringscentral på Lind Hansens Vej, og I kører tilbage med bilen til Østerbro. Turen tager omkring 2-3 timer.
Der er altid tid til en kop kaffe og en snak på vores kontor på Lind Hansens Vej, og når I kommer tilbage til butikken med bilen. I kører altid 2 eller 3 på turen i et fast team, og ved fravær sørger butikslederen for at skaffe afløsning.
Er du frisk, har et almindeligt B-kørekort og kunne tænke dig at blive en del af sjovt og hyggeligt fællesskab, der gør en forskel, så kontakt os.
Du bliver en del af de ca. 270 frivillige tilknyttet de fire genbrugsbutikker i Odense, som er størstedelen af det økonomiske fundament for op mod 30 sociale tiltag og Netværkshuset inde på Den gamle Banegård.
Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.