Kræftens Bekæmpelse Genbrug, Roskilde er en meget stor genbrugsbutik. Vi får doneret rigtig mange varer og henter også for givere i Roskilde. Det er primært større ting som møbler vi henter, det er her, at du kommer ind i billedet.
Som chaufførmedhjælper får du et frivilligt arbejde, hvor der er rig mulighed for hyggelig snak både med din kollega på bilen og de kunder, som du møder på din vej.
Vi har 2 proffessionelle chauffører ansat på fuldt tid. Det er dem så vil komme til arbejde sammen med. Enten en mandag tirsdag, onsdag eller torsdag fra 9.00 til 15.00.
Vores varbil har fast base i Roskilde, hvor en af vores genbrugsbutikker ligger. Du kan møde ind her eller i Ringsted / Holbæk. Det finder vi ud af afhængigt af hvad der er bedst for dig.
Du vil opleve at få mange gode oplevelser fx hos kunden, som du netop har hentet møblerne hos, der bliver meget glad for at få hentet møbler, som han ikke længere skal bruge. Eller når du kommer tilbage i butikken og møder dine kollegaer, som glæder sig over, at der kommer nye varer til butikken. Hjemme i butikken er der også tid til en god snak over en kop kaffe, inden bilen skal tømmes, og andre småopgaver på lageret skal løses.
Vi har gode hjælpemidler til arbejdet, fx møbelhunde, sækkevogne og bæreseler. Du får også sikkerhedssko. Der er også mulighed for at få kørselsgodtgørelse til og fra arbejde.
Vi forventer
Du er stabil og ønsker at arbejde for at fremme et godt samarbejde. Til gengæld kan vi tilbyde dig et hyggeligt og socialt fællesskab og alt det kaffe, du kan drikke.
Kontakt
Vi glæder os til at høre fra dig. Kontakt os helt uforpligtende, inden du endeligt beslutter dig for, om det er noget for dig. Vi giver gerne en rundvisning. Du kan kontakte os via formularen øverst ved at klikke på "kontakt organisationen". Vi glæder os til at høre fra dig.
Som frivillig i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik er du med til at støtte kampen mod kræft i Danmark. Der er 47.000 frivillige i Kræftens Bekæmpelse med ét fælles mål, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft og flere får et bedre liv efter kræft.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.