MENTORFORLØB HOS FORENINGEN LIGE ADGANG: 

Karrierebroen er et erhvervsmentorprogram for personer med flygtninge- eller migrantbaggrund. Som erhvervsmentor har du mulighed for at støtte enkeltpersoner i at overvinde barrierer og finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.  

Vi søger derfor frivillige erhvervsmentorer, der vil støtte vores mentees med jobsøgning, skrive CV og ansøgning, sparre omkring et fagligt emne eller øve dansk. Er det noget for dig, eller kender du nogen, der kunne have interesse i at blive mentor?

Gennem et 6 måneders mentorforløb, hvor du afsætter 2-4 timer månedligt, kan du dele dine råd og erfaringer med en, der har samme faglige baggrund eller interesser som dig, og hjælpe din mentee med at opnå deres beskæftigelsesmål. Inden mentorforløbet starter, sørger vi for, at du er klædt godt på til mentorrollen, og du vil få tilbudt et mentorkursus, faglige webinarer, løbende sparring og adgang til i et netværk af ressourcestærke mentorer.   

Projektet er finansieret med støtte fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Fonden Københavns Sprogcenter. 

TILMELD DIG SOM MENTOR HVIS DU... 

  • Vil tilbyde din støtte og dele dine råd og erfaringer med en, der har samme faglige baggrund eller interesser som dig  
  • Kan afsætte 2-4 timer om måneden i en periode på op til 6 måneder  
  • Vil planlægge 1-2 møder om måneden med din mentee  
  • Ønsker løbende støtte fra Foreningen Lige Adgang, herunder adgang til relevante værktøjer og materialer  
  • Vil udvide din interkulturelle forståelse og få indsigt i barrierer og bias på arbejdsmarkedet 

Du kan læse mere om Karrierebroen på vores hjemmeside: www.ligeadgang.dk

Tilmelding sker her: Tilmeld dig som mentor!

Vi håber at høre fra dig. 

De bedste hilsener 
Foreningen Lige Adgang 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kulturelt og socialt arbejde, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Foreningen Lige Adgang

Info om organisationen:

Foreningen Lige Adgang
Det er egentlig meget enkelt: Foreningen Lige Adgang vil skabe adgang til uddannelse, job og fæ...
Det er egentlig meget enkelt: Foreningen Lige Adgang vil skabe adgang til uddannelse, job og fællesskaber for alle i Danmark. Vi mener, at alle, der kan, skal have mulighed for at bidrage på det danske arbejdsmarked. Vi ser mangfoldighed som en ressource, der kan skabe værdi for den enkelte virksomhed og samfundet som hele. Foreningen Lige Adgang har organiseret Danmarks største korps af frivillige erhvervsmentorer. De står klar til at give gode råd og sparring til personer, der oplever barrierer i forhold til job og uddannelse. Derudover har vi frivillige mentorer, som giver mere helhedsorienteret støtte og bidrager til at styrke mentees’ trivsel.
Læs mere

  • Opdateret den: 24.04.25
  • Udløb: 22.07.25
Andre jobs fra organisationen: