Hvem er vi?
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit udvekslingsorganisation primært for unge mellem 18-30 år, der arbejder for at fremme interkulturel forståelse gennem frivilligt arbejde og kulturudveksling. Vi sender unge danskere ud i verden og modtager internationale volontører i Danmark.

Vores sekretariat holder til i Aarhus, men vi arbejder tæt sammen med engagerede frivillige i hele landet. Vores unge frivillige er med til at planlægge og afholde både nationale og lokale arrangementer som landsmøder, lejre og sociale aktiviteter, så vores interkulturelle fællesskab kan blomstre rundt omkring i landet.

Hvem søger vi?
Vi leder efter én eller flere frivillige, der vil hjælpe med vores sociale medier og hjemmeside. Du behøver ikke være ekspert — det vigtigste er, at du har lyst til at lege med idéer og kommunikere vores budskaber ud til verden.

Vi håber, at du:

  • Har interesse for sociale medier og online kommunikation.

  • Har lyst til at bidrage til at fortælle de gode historier fra vores organisation.

  • Er nysgerrig på at lære mere om hjemmesider.

  • Kan afsætte 1-3 timer om ugen, alt efter hvad du har lyst og tid til.

Du behøver ikke bo i Aarhus — vi er vant til at mødes online, og du kan sagtens være med fra din egen stue, dit kollegieværelse eller en café i København.

Hvordan kunne de opgaver se ud?

  • Planlægge og udarbejde opslag til Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn.

  • Hjælpe med at holde vores hjemmeside opdateret og brugervenlig.

  • Udvikle kreative idéer til opslag, stories, nyhedsbreve eller kampagner.

  • Deltage i online møder med sekretariatet og eventuelt andre frivillige i kommunikationsteamet.

Hvad tilbyder vi?
Som frivillig i Dansk ICYE får du:

  • Mulighed for at blive en del af et fællesskab med unge fra hele verden.

  • Erfaring med sociale medier og digital kommunikation i en international NGO.

  • Fleksibelt frivilligarbejde, hvor du selv bestemmer, hvornår du arbejder.

  • Rig mulighed for at deltage i organisationens øvrige aktiviteter og begivenheder resten af året, såsom generalforsamling, organisationsweekend og lokalforeningsarrangementer m.m.

  • Mulighed for opkvalificering gennem vores egne workshops samt workshops arrangeret af andre organisationer i Danmark og resten af Europa.

  • Sparring med både sekretariatet og andre frivillige i Dansk ICYE.

  • Erfaring til dit CV og plads til at udvikle dine idéer i praksis.

Hos os er det ikke din erfaring, men dit engagement, der tæller. Hvis du har lyst til at være med — enten fast eller på projektbasis — så skriv til os via formularen ’kontakt organisation’.

Du kan også læse mere om Dansk ICYE her: Dansk ICYE’s hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner
Dansk ICYE´s Sekretariatet




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Kulturelt og socialt arbejde
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk ICYE

Info om organisationen:

Dansk ICYE
  • Opdateret den: 12.06.25
  • Udløb: 30.09.25
Andre jobs fra organisationen: