Hvem er vi?

I samarbejde med Bispebjerg Hospital og Ungdommens Røde Kors (URK), tilbyder ungecaféen Solsikken muligheden for at støtte op om og skabe et frirum for unge indlagte.

Café Solsikken er en hospitalscafé for de unge i psykiatrien, som er indlagt på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital. I en hverdag hvor sygdommen fylder meget for de indlagte, arbejder vi en gang ugen for at skabe et frirum, hvor aktiviteter som brætspil, kreative projekter eller nogle tredje er i fokus. De frivillige er en blandet gruppe unge mellem 21-31 år, som gerne vil bidrage til at skabe dette frirum på afdelingen. Caféen holder åbent om torsdagen fra kl. 19.00-20.30.

Vi tilbyder at du:

  • Bliver grundigt forberedt på din rolle i Solsikken. Både gennem en introduktion til caféen og til en uddannelsesdag for alle nye frivillige.
  • Bliver en del af et seriøst og sprudlende frivilligteam, som gør en forskel for unge med en anderledes hverdag.
  • Bliver en del af en energisk gruppe, der værdsætter det sociale samvær.
  • Får muligheden for at afprøve dig selv, samt at udvikle dine sociale og menneskelige kompetencer.
  • Har indflydelse på og medansvar for planlægning og formidling af aktiviteterne i Solsikken.

Vi forventer at du:

  • Er mellem 21-31 år.
  • Deltager i vores obligatoriske uddannelsesdag.
  • Tager minimum 2 vagter om måneden.
  • Deltager i gruppemøder og fællesmøder.
  • Har lyst til at engagere dig socialt i en aktiv frivilliggruppe.
  • Har forståelse og empati for de unges situation.
  • Kan se dig selv være frivillig i minimum et halvt år.

Lyder det som noget for dig? 

For at blive frivillig skal du sende en motiveret ansøgning samt CV via formularen ”Kontakt organisation”.

Her er det vigtigt, at du skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:

  • Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
  • Dine interesser
  • Din motivation for at være frivillig.

Information om samtaler følger.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Kulturelt og socialt arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 01.05.25
  • Udløb: 27.05.25
Andre jobs fra organisationen: