Forestil dig!


Du står midt i et mylder af sprog, grin og nye venskaber. Sammen med ti andre nationer af 4 unge og 1 leder, planlægger og oplever du aktiviteter, der handler om alt fra identitet og demokrati til bæredygtighed og kulturudveksling. Du er den, der guider, støtter og inspirerer de unge – og du får selv et netværk og oplevelser, der varer hele livet.

Hvad går jobbet ud på?

  • Du er ansvarlig for at forberede og tage hånd om en delegation på fire 14-årige fra Fyn og midtjylland området.
  • Du deltager i træning og forberedelsesmøder inden lejren.
  • Du er med på campen på Amager, hvor du faciliterer, støtter og deltager i aktiviteter med unge og ledere fra hele verden.
  • Du bliver bindeled mellem campen, de unge og deres familier.

Hvem er du?

  • Du er minimum 21. år.
  • Du har lyst til at arbejde med unge og skabe et trygt, sjovt og udviklende miljø.
  • Du er nysgerrig på andre kulturer og har mod på at lære nyt.
  • Du behøver ikke have særlige forudsætninger – bare du har lysten og engagementet.

Hvad får du ud af det?

  • Du får konkret erfaring med ledelse, planlægning, samarbejde og konfliktløsning i et internationalt miljø.
  • Du styrker dine kompetencer inden for kommunikation, kulturforståelse, ansvar og problemløsning – alt sammen noget, der tæller på CV’et og til jobsamtalen.
  • Du får et globalt netværk, oplevelser for livet og mulighed for at gøre en forskel for unge og for fredsarbejde i praksis.
  • Det koster dig ikke andet end din tid – rejse, ophold og mad er dækket. Du skal bare bruge lidt tid på træning og forberedelse med delegationen.

Praktisk

  • Periode: 11. juli – 2. august 2025 (samt forberedelse og træning inden).
  • Bor i nærheden af eller er villig til at tage turen til Midtjylland/Fyn området, så du skal kunne mødes med dem inden lejren. (transport er dækket)

Du bliver en del af et stærkt fællesskab i CISV Danmark, hvor vi arbejder for fred, venskab og forståelse på tværs af kulturer.

Om CISV Danmark

CISV Danmark er en demokratisk, ikke-politisk og ikke-religiøs organisation, der arbejder for at uddanne og inspirere børn og unge til at skabe en mere fredelig og retfærdig verden. Vi tror på, at venskaber på tværs af kulturer og oplevelser med forskellighed, menneskerettigheder og bæredygtighed er vejen frem.

Lyder det som noget for dig – eller kender du én, der skal have denne oplevelse?


Send os en kort ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og din motivation. Så vil du snarest høre tilbage fra os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tag med CISV og gør en forskel – for dig selv og for verden.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

CISV
  • Opdateret den: 08.05.25
  • Udløb: 30.06.25