I Røde Kors, Hovedstaden GåVenner går frivillige ture med ældre, der savner at komme ud og få frisk luft, bevægelse og selskab. Lige nu søger vi dig, der vil gå en ugentlig tur med en senior til at give den tryghed og motivation, der skal til for at komme ud i den friske luft og få bevægelse. Hertil medfølger hyggelige stunde og gode snakke for jer begge.
Lige nu er der flere seniorer på Østerbro, som er skrevet op til at få en gåven, men der mangler frivillige til dette. Vi søger derfor frivillige gåvenner, der har lyst til at gøre en håndgribelig forskel for en sød og rar senior. Har du lyst til at blive gåven eller blot høre nærmere? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Som frivillig gåven går du ture med en ældre medborger, som ønsker selskab til en ugentlig gåtur. Det er en mulighed for at skabe mere frisk luft og bevægelse i deres hverdag, samtidig med at de kan få en ny ven i dig. Den ældre borger kan være gangbesværet, gå med rollator eller sidde i kørestol. Det kan derfor være de har brug for dig til lidt støtte i form af en arm eller så.
Du vil blive matchet med en fast gå-makker. Om I mødes hver eller hver anden uge aftaler I. Nogle ønsker at være matchet som gåvenner i en kortere periode, andre i en længerevarende, uafgrænset periode. Det er alt sammen noget, vi taler med dig om, når du bliver frivillig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.