Som våger yder du omsorg ved at sidde ved sengen og holde i hånd, lytte, læse op eller ved blot at være i rummet. Behovet vil være forskelligt fra menneske til menneske.

Det er dét, at du er der, som har betydning.

Som ny våger kommer du på kursus, og bliver en del af en vågegruppe, hvor du får hjælp af erfarne vågere, så du føler dig klædt på til opgaven. Du kan også altid søge hjælp og sparring hos din koordinator/aktivitetsleder for vågetjenesten.

Opgaverne som våger

  • Det vigtigste er, at du er tilstede, og vil give ro, tryghed og omsorg til et medmenneske i den allersidste tid.
  • En vågevagt varer typisk 3 eller 4 timer og det foregår primært sen aften og nat.
  • Du støtter den døende, når du er våger. Men du er også en vigtig støtte for den døendes nærmeste, som med ro i sindet kan få en pause eller tiltrængt nattesøvn, fordi de ved, at der én hos deres kære.
  • Du yder ikke pleje og har altid mulighed for at tilkalde professionelt personale, når du er på vagt.
  • Som våger har du tavshedspligt og bærer ID-kort. 

Vi søger en person, der:

  • Har mod på at sidde ved et døende medmenneske og skabe ro og tryghed med dit nærvær, så den døende ikke skal være alene i livets sidste timer
  • Kan bevare roen og har en god situationsfornemmelse
  • Har tid og lyst til at blive en del af vågetjenesten og løbende tage sene aften- og nattevagter
  • Er over 18 år gammel

Hvad får du ud af det?

  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du er med til at gøre en vigtig forskel, både for den døende og eventuelle pårørende
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige vågere, der løbende mødes
  • Du kommer på kursus, hvor du bliver klædt på til opgaven

Evt. tidsforbrug: En vågevagt er typisk 3-4 timer, og oftest sen aften eller om natten. Du tilmelder dig selv vågevagter, når det passer dig. Nogle tager en vågevagt ugentlig, imens andre gør det en gang om måneden. Det er op til dig, men det forventes at du har mulighed for at tage vagter løbende.

Om os

Ældre Sagen er en af Danmarks største frivilligorganisationer med en bred række af frivilligaktiviteter, og dermed er der også mange måder, man kan gøre en forskel på som frivillig i Ældre Sagen. Fælles for alle frivilligaktiviteter er, at du bliver klædt på til din frivilligrolle, enten igennem din lokale aktivitetsleder, eller igennem kurser fra sekretariatet, og at du som frivillig er med til at gøre en stor forskel for folk omkring dig, der har brug for din hjælp.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Bredgade 55, 6900 Skjern
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Ældre Sagen

Info om organisationen:

Ældre Sagen
  • Opdateret den: 16.05.25
  • Udløb: 16.07.25
Andre jobs fra organisationen: