Selvhjælpsgruppen er både for nyligt diagnosticerede, og for dem, som har levet med autismediagnosen gennem længere tid og har fundet deres egne måder at navigere i verden på.

I en selvhjælpsgruppe mødes mennesker med en fælles livsudfordring for at dele erfaringer, lytte og spejle sig i hinanden i et trygt og fortroligt rum – uden krav om præstation eller ”løsninger”. Det er netop i det åbne og accepterende møde med andre, at nye erkendelser og indsigter kan opstå.

Din rolle som frivillig gruppeleder

Som frivillig gruppeleder er du med til at:

  • Facilitere gruppens samtaler og skabe trygge rammer, hvor alle føler sig forstået og mødt.
  • Støtte gruppens dynamik og sikre, at alle deltagere har mulighed for at udtrykke sig i deres eget tempo og på deres egne præmisser.
  • Være nærværende og lade dine egne erfaringer med autisme – eller din forståelse og empatiske tilgang – bygge bro til deltagernes oplevelser.

Du behøver hverken selv at være inden for autismespektret eller at være ekspert i autisme – det vigtigste er, at du er et menneske med psykologisk modenhed, tålmodighed og respekt for forskellighed. Det stemmer overens med FriSes fem kerneværdier: frivillighed, ligeværd, fortrolighed, respekt og ansvarlighed.

 

Vi søger dig, som måske:

  • Selv har autisme og har lyst til at give noget videre til andre i samme båd.
  • Er studerende, fx inden for pædagogik, psykologi, socialrådgivning eller lignende, og ønsker praktisk erfaring med gruppefacilitering og neurodiversitet.
  • Er efterlønner eller pensionist med livserfaring og overskud til at støtte andre.
  • Eller blot er et nysgerrigt og rummeligt menneske, der ønsker at gøre en forskel i et meningsfuldt fællesskab.

 

Det praktiske

  • Grupperne mødes enten ugentligt eller hver 14. dag, typisk i 2 timer ad gangen over en periode på 8–10 uger.
  • Du står ikke alene – oftest er der to gruppeledere tilknyttet hver gruppe, og du får løbende sparring fra projektlederen for selvhjælpsgrupperne.
  • Du bliver godt klædt på til opgaven med introduktion, løbende sparring og mulighed for at deltage i FriSes Grundkursus i facilitering (Modul 1 & 2).

 

Som frivillig gruppeleder får du:

  • Kursus og introduktion til rollen som gruppeleder.
  • Erfaring med facilitering af gruppesamtaler og neurodiverse fællesskaber.
  • Et meningsfuldt og berigende fællesskab med de øvrige gruppeledere.
  • Faglig sparring og mulighed for personlig udvikling.

 

Lyder det som noget for dig?

Så kontakt projektleder for selvhjælpsgrupperne, Anita, for en uforpligtende samtale om mulighederne.

Der er naturligvis mulighed for at afholde lang sommerferie, så tøv ikke med at henvende dig af dén årsag!

Frivilligcenter Odder
Vitavej 69, Plan 0, Indgang B, 8300 Odder
(Kun 400 meter fra stationen – letbane og buslinje 100 fra Aarhus)




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vitavej 69, 8300 Odder
  • Opgavetype: Kulturelt og socialt arbejde, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Odder

Info om organisationen:

Frivilligcenter Odder
  • Opdateret den: 15.05.25
  • Udløb: 10.08.25
Andre jobs fra organisationen: