Genbrug butik

Røde Kors butikken ved Bazar Vest er en stor, alsidig genbrugsbutik. Butikken sælger alt fra bøger til børnetøj og er én af de største Røde Kors butikker i Aarhus. Butikken er en vigtig forudsætning for Aarhus-afdelingens sociale arbejde og deler bl.a. lokaler med vores skønne netværkshus, hvor mennesker mødes omkring madlavning, håndværk og kreative projekter og vores socialøkonomiske virksomhed FORVANDLINGEN.

Vi leder efter frivillige, som har lyst til at hjælpe os ved kassen og være med til at sikre, at vores kunder går fra butikken med et smil på læben. Butikken er åben tirsdag 11.30-17, onsdag-lørdag kl. 11.30-16 og den første søndag hver måned kl. 11.30-16.

Dine primære opgaver vil være:

  • Kassebetjening
  • Let oprydning og organisering i butik
  • Kundeservice

Erfaring er ikke nødvendig, vi kan lære dig alt, hvad du behøver at vide. Og har du mod på mere, så kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

Vi forventer at du:

  • Er pligtopfyldende (kommer til tiden og husker at melde fra)
  • Er positiv og imødekommende
  • Har mod på og lyst til at møde nye og forskellige mennesker

Hvis du tænker at det lyder, som noget for dig, så kan vi til gengæld tilbyde:

  • Et fantastisk, multikulturelt fællesskab
  • Sociale arrangementer både i Røde Kors Huset, men også i Røde Kors Aarhus generelt
  • Et frivilligt arbejde med mening (Sæt fokus på bæredygtighed og integration samtidig med, at du hjælper sårbare borgere i Aarhus Kommune)

Kunne du tænke dig at få en rundvisning i huset og en snak om opgaverne over en kop kaffe? Så tag endelig kontakt – det er selvfølgelig helt uforpligtende 😊 Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Som frivillig i Røde Kors butik Bazar Vest bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 21.05.25
  • Udløb: 19.08.25
Andre jobs fra organisationen: