Vi opstarter fællesspisning for beboere i opgangsfællesskab i Vejgård.  

Vi har brug for lige præcis dig, der gennem hygge og et godt måltid mad vil gøre en forskel for mennesker i en særlig udsat position. Du skal være åben over for alle slags mennesker og have lyst til at være med til at handle og lave mad.

Madklubben er hver 2. onsdag til frokost og foregår i fælleskøkkenet på Signalvej. Første gang er den 20. august.

Vi vil gerne være flere frivillige. På den måde kan vi være 2-3 fra Røde Kors hver gang. Vi aftaler hvem, der kan hvornår. Vi forventer, at du er med til at arrangere og deltage i fællesspisningen 1 gang om måneden. Men vi er en gruppe, der hjælper hinanden og dækker ind for hinanden. På den måde kan det sagtens være en måned, hvor du ikke har mulighed for at deltage, men en anden periode, hvor du kan være med to gange i træk.  

Aktiviteten foregår i tæt samarbejde med de sociale viceværter på stedet.

Har du spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om at være frivillig, må du endelig kontakte os.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aalborg
  • Opgavetype: Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 25.06.25
  • Udløb: 22.09.25
Andre jobs fra organisationen: